23948sdkhjf

Arkitema indtager Carlsbergs gamle maltsilo

Den første bevaringsværdige bygning i Carlsberg Byen bliver taget i brug som moderne kontorhus

Dipylon Hus fra 1939 dannede oprindeligt rammen om Carlsbergs maltsilo. Fremover skal Dipylon huse arkitekterne fra Arkitema.

- Dipylon Hus er et godt eksempel på, hvordan de gode kvaliteter, der er til rådighed i Carlsberg Byens eksisterende bygninger, kan få nyt liv og formål, mens områdets historie og sjæl bevares. Vi har været meget optaget af at bevare bygningens unikke industrielle udtryk. Blandt andet har vi så vidt muligt bevaret bygningens facader, hvoraf tre stort set står i sin oprindelige form. Den fjerde har vi udskiftet med en glasfacade, der er designet til at komplementere bygningens og kvarterets historiske udtryk, og som skal forsyne kontoret med dagslys, fortæller Poul Schülein, senior partner i Arkitema Architects i en pressemeddelelse.

Hotel på vej
- De mange fredede bygninger udgør med deres arkitektoniske og historiske værdi et enestående aktiv for de mange beboere, virksomheder og besøgende, der færdes i Carlsberg Byen, siger adm. direktør Jens Nyhus fra Carlsberg Byen om projektet.

En af Carlsberg Byens andre industrihistoriske perler er Lagerkælder 3, som også transformeres af Arkitema Architects. Den tidligere lagerbygning, der med sin guldskivebeklædte facade er et af områdets mest ikoniske byggerier, er efter planen færdigrenoveret i december 2018, når hotelkæden Brøchner Hotels rykker ind med bykvarterets første hotel.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125