23948sdkhjf

Moe køber østjysk rådgiver

Lars Lindgaard Ingeniør Rådgivning bliver en del af Aarhus-kontoret hos Moe A/S.

Moe-koncernen styrker kompetencerne inden for industribyggeri, energiplanlægning og bygherrerådgivning, når Lars Lindgaard Ingeniør Rådgivning i løbet af 2018 flytter fra sin nuværende adresse i Hinnerup og ind på Moes kontor i Pakhusene i den nye bydel på havnen i Aarhus.

- Opbygning af flere rådgivningsydelser er en del af vores strategi. Rådgivningsydelser er i vækst, og inden for industriområdet er Lars Lindgaard det helt rigtige match for os, siger administrerende direktør Christian Listov-Saabye i en pressemeddelelse.

Lars Lindgaard Ingeniør Rådgivning har sine styrker inden for energiplanlægning og bygherrerådgivning og har et stort kundenetværk inden for industrisektoren.

For indehaver Lars Lindgaard er det udsigten til bedre muligheder for udvikling og vækst, der har gjort det attraktivt at sælge virksomheden og blive en del af Moe-koncernen med seks kontorer i Danmark og et datterselskab i Norge.

- Den fortsatte udvikling af Lars Lindgaard Ingeniør Rådgivning er nu sikret, og vi ser frem til at blive en integreret del af Moe, som vi kender som en yderst professionel virksomhed med høj faglighed og en stærk firmakultur, siger han.

Lars Lindgaard stiftede Lars Lindgaard Ingeniør Rådgivning i 2005. Selskabet kom i 2016/17 ud med et overskud på godt 2 mio. kroner før skat.  

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096