23948sdkhjf

Nyt business-kvarter: Bella Center på vej med 130.000 kvadratmeter

Med Cobe og Vilhelm Lauritzen som arkitekter lancerede Solstra Capital og BC Hospitality Group i starten af 2014 en storstilet udviklingsplan for området omkring Bella Center med boliger og kontorejendomme for op mod syv milliarder kroner.

Boligbyggeriet er i fuld gang. Inden for få år vil Bellakvarter være fuldt udbygget med boligkarréer, spændende byrum, grønne parker – og et nyt, internationalt erhvervsområde.

Den nordlige ende af Bellakvarter er således øremærket til at opføre 130.000 kvadratmeter kontor og erhverv – Bella Business – med Bella Center som drivkraften og Hotel Bella Sky som nabo.

Det er erhvervsrådgiverfirmaet Newsec Advisory, der har vundet opgaven med at finde lejere til alle erhvervslejemål i Bella Business.

- Vi føler en god blanding af stolthed og ydmyghed over, at vi er blevet valgt til opgaven, som vi har kastet os over med stor entusiasme. Personligt glæder jeg mig meget til både at følge og præge udviklingen af så ekstraordinært et byudviklingsprojekt, som det her er, udtaler Henrik Lyngskjold, seniorpartner og administrerende direktør hos Newsec Advisory, ifølge Bellakvarters hjemmeside.

Ikke som resten af Ørestad
Bellakvarter kommer, foruden Bella Business, til at bestå af til at bestå af omkring 175.000 kvadratmeter bolig. Det samlede projekt er blandt andet inspireret af Humleby, Københavns Kartoffelrækker og hovedstadens mangfoldige brokvarterer med byrum og parker.

- Det bliver ikke ligesom dét, du ser i resten af Ørestad. Vi opfører en masse små, individuelle bygninger, der hænger sammen på forskellig vis – på samme måde som du kan opleve det i et af brokvartererne i København, har Oscar Crohn fra Solstra Capital tidligere fortalt til Building Supply. 

Visionen bag det enorme projekt er at skabe et internationalt og livligt blandet bolig- og erhvervsområde med rækkehuse, lejligheder, butikker, caféer, kontorer og daginstitutioner, hvor folk har deres dagligdag, lever livet, går på arbejde og kommer på besøg fra hele verden.

- Det superspændende her er, at man laver en levende by rundt om et konferencested. Ser man i et internationalt perspektiv, er det faktisk en ret unik udviklingsstrategi for en konferencedestination. Men vi tror på, at folk vil have noget andet og mere end at sidde i en konferencebygning, og vi tror på, at der kan være en synergi mellem besøgende, beboere og forretningsdrivende, siger Cobe-grundlægger, Dan Stubbergaard.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14