23948sdkhjf

Millionsponsorat skaber ambassadører

2E Bolig leverer for tredje år i træk husene til TV2-serien ”Nybyggerne”.

Over 3.000 mennesker lagde forrige lørdag vejen forbi Kongelysvej i Nærheden ved Hedehusene, da der var åbent hus i et af de boligbyggerier, som hastigt skyder op i den nye bydel.

Men det heller ikke et helt almindeligt åbent hus-arrangement, der lokkede folk af huse denne dag. Det var nemlig de fire lejligheder fra TV2’s programserie ”Nybyggerne”, som slog dørene op for nogle af de mange seere, der har fulgt med ved skærmen siden starten af februar.

Tirsdag aften bliver det afgjort, hvem af de fire par der vinder konkurrencen og hovedpræmien, som i år er en lejlighed til en værdi af 3,4 mio. kroner. Det er 2E Groups salgsselskab, 2E Bolig Projektsalg, som for tredje sæson i træk, sponsorerer hovedpræmien.

Og selv om der ikke ligefrem underskrives købsaftaler ved sådan en lørdag i Hedehusene, så er både tv-eksponeringen og åbent hus-arrangementerne med til at skabe en masse positiv opmærksomhed omkring 2E-koncepterne og selskabets udviklingsprojekter, fortæller projektmægler Mikkel Clausen:

- Vi har fra tidligere Nybyggerne-sæsoner erfaret, at de går hjem herfra og tænker og taler positivt om 2E Projektsalg og vores koncept, når de senere møder venner og bekendte, der overvejer ny bolig. På den måde har vi også de tidligere sæsoner oplevet, at kendskabet øges, og vi får en masse ambassadører med positive forhåndsindtryk vores boligkoncept, siger han.

Holdningen deles hos den vestjyske køkkenproducent Aubo, der er med som sponsor i Nybyggerne for anden gang:

- Den kraftige eksponering har haft positive eftervirkninger, og det er en eminent måde for os til at vise vores produkter frem på, siger marketingkoordinator Marlene Bertelsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066