23948sdkhjf

STB Byg-regnskab: Udvikling koster på bundlinjen

Med en omsætning i 2017 på 400 mio. kr. og et resultat før skat på 17 mio. kr. har STB BYG øget sin omsætning med ca. 50 mio. kroner. Men virksomheden har til gengæld måttet se bundlinjen gå tilbage sammenlignet med 2016.

- Der er flere årsager til, at vi ikke har kunnet fastholde stigningstakten i indtjeningen i 2017, siger adm. direktør Jens Winther og peger på, at det blandt andet er udviklingen fra lokal til landsdækkende byggeentreprenør, der koster på den korte bane.

- Vi har derfor valgt at se en stor del af den manglende indtjening som en slags etableringsomkostninger på blandt andet Sjælland, hvor vi har vundet mange licitationer de sidste par år. Når det er sagt, er det helt væsentligt, at vi formår at drage læring af vores erfaringer og om nødvendigt korrigere kursen, siger Jens Winther.

Målet for 2018 er en omsætning på 500 mio. kroner med et resultat på mindst fem procent. Aktuelt rummer ordrebogen bestillinger for hele 675 mio. kroner, hvoraf de 450 mio. kroner udfaktureres i 2018.

STB Byg har traditionelt hentet størstedelen af sin omsætning fra det offentlige og offentligt støttede segment, hvilket var med til at sikre sorte tal på bundlinjen i kriseårene.

Men nu er tiden en anden, og ledelsen har rettet blikket mod privat- og erhvervssegmentet med en målsætning om, at STB Bygs totalentrepriser og udviklingsprojekter fremadrettet bliver fordelt 50/50 på offentlige og privat/erhverv byggerier.

Lige nu er virksomheden blandt andet i gang med Kongens Punkt i Fredericia, hvor man i samarbejde med Boligkontoret Fredericia bygger en kombination af almene boliger og ejerlejligheder.

Læs meget mere om STB Byg og årsregnskabet hos Licitationen - Byggeriets Dagblad (kræver abonnement):

Omstillingsproces koster på STB Bygs bundlinje

Den halve milliard er inden for rækkevidde

STB Byg A/S
Mio. kroner 2017 2016
Omsætning 400,8 354,7
Bruttoresultat 65,1 58,4
Resultat af primær drift 14,7 18,5
Årets resultat 13,3 15,9
Egenkapital 45,3 42,9
Antal ansatte 95 75
Regnskabet er afsluttet den 31. december 2017
STB Byg A/S fem-årig periode
Mio. kroner 2017 2016 2015 2014 2013
Omsætning 401 355 346 224 134
Årets resultat 13 16 14 11 3

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11