23948sdkhjf

Nu rykker eleverne ind på Kalvebod Fælled Skole

I dag kunne lærere og elever for første gang komme ind på Kalvebod Fælled Skole.

Det blev markeret med en gåtur fra Dyvekeskolen, hvor de indtil nu har haft undervisning, og til den nye skole nær Royal Arena.

Det 11.500 kvadratmeter store byggeri, der er tegnet af Lundgaard & Tranberg, har været fire år undervejs og står på kanten til Amager Fælled som et bindeled mellem naturen og byen.

- Det er den første skole, der er bygget efter folkeskolereformen, og det kan man også godt se. Idræt og bevægelse er tænkt ind helt fra starten og har en central placering i skolen, hvilket også gør det til en meget harmonisk skole. Jeg håber, at eleverne, forældrene og medarbejderne bliver rigtigt glade for Kalvebod Fælled Skole, siger børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen i en pressemeddelelse.

Den runde Kalvebod Fælled Skole er opført med afsæt i en stærk idræts- og bevægelsesprofil. Det er der lagt vægt på i skolens udformning, hvor idrætshallen bogstaveligt talt er i centrum.

Klasselokalerne er placeret rundt om idrætshallen, hvor der også vil være adgang for fritidsbrugere efter skoletid. Tanken er, at skolen skal være et kulturhus for de lokale beboere i den sydlige del af Ørestaden.

Kalvebod Fælled fik sine første elever allerede inden skolen blev bygget og har i de to første år lånt lokaler; først på Ørestad Skole og siden to år på Dyvekeskolen.

Det færdige byggeri blev afleveret af hovedentreprenøren MT Højgaard midt i april. Den officielle indvielse af skolen finder sted efter sommerferien.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172