23948sdkhjf

Xella henter salgsdirektør med fortid hos konkurrent

Xella Danmark, som i 2017 øgede sin omsætning med en fjerdedel, styrker nu sin salgsorganisation med en ny og særdeles erfaren salgsdirektør.

53-årige Lars Nygaard starter den 1. juli og kommer til Xella med et indgående kendskab til porebeton efter knap fire år som adm. direktør for H+H Danmark i perioden 2008-12.

-  Lars Nygaard har et indgående kendskab til ikke bare porebeton, men også til hele markedet og rådgivning af vores nuværende og kommende kunder. Derfor ser vi meget frem til, at han skal stå i spidsen for al vores salg i Danmark. Lars kommer til at få en nøglerolle i både at videreføre vores succes og erobre nye markedsandele, siger CEO Frederik Johansson fra Xella Danmark i en pressemeddelelse.

Lars Nygaard har en HD i afsætning og er derudover udlært som trælastmand. Han kommer senest fra en stilling som regionschef i Berner og var før dette regionsdirektør i Optimera. Cv’et tæller også en periode som trælast-direktør hos Brejnholts Tømmerhandel i Aarhus.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078