23948sdkhjf

Vejle vil have en cykelsti over fjorden

Det kan blive en kæmpestor turistmagnet, mener idémænd.

Siden 1980 har bilister krydset Vejle Fjord.

Nu lufter Vejle Kommune en ambition om også at lade cyklister komme ud på den 1,7 kilometer lange Vejlefjordbro.

Den mulighed skal undersøges, siger kommunens nye mobilitetsplan, der netop har været i høring.

Det sker blandt andet med opbakning fra Christoffer Aagaard Melson (V), som er formand for Teknisk Udvalg.

- Hvis det lykkes, kunne det jo være et helt fantastisk trækplaster for turister, der gerne vil opleve noget rigtig spektakulært. Jeg tror ikke, der vil være noget, der minder om dét ret mange steder i verden, siger Christoffer Aagaard Melson til TV Syd.

Ideen vækker begejstring hos entreprenørvirksomheden Cowi, som byggede Vejlefjordbroen for 38 år siden. Cowi har uopfordret tænkt og tegnet på, hvordan der kan kobles en cykelsti på broen.

- Det kan blive ligesom Golden Gate eller Brooklyn Bridge, som alle skal ud at se, og det vil være en meget stor konkurrent til Bridgewalking på Lillebæltsbroen, siger Sophus Hjort, som er projektleder hos Cowi, til TV Syd.

- Det vil være en ny trafikforbindelse, og det vil være en kæmpestor turistattraktion, hvor folk vil cykle og gå ud for at nyde udsigten over fjorden og Vejle Ådal.

Cowi har tegnet tre muligheder.

- Man kan enten hænge noget på siden af broen eller hænge noget nedenunder, eller man kan lave noget i midterrabatten, fortæller Sophus Hjort til TV Syd.

Han tør ikke gætte på, hvad projektet vil komme til at koste.

- Det bliver selvfølgelig et større millionbeløb, men Vejlefjordbroen er der jo i forvejen, og det gør det noget billigere, at man kan koble sig på den. Jeg tænker også, at Vejdirektoratet kan være interesseret i at bidrage til cykelforbindelsen, fordi den også løser et trafikalt behov for borgerne, siger Sophus Hjort til TV Syd.

rg

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094