23948sdkhjf

Heldig håndværker scorede Stauning Whisky for over en million

Han blev lokket til at lave nye fuger for seks år siden - nu er hans belønning en formue værd

En naboaftale for flere år siden har vist sig at være en formue værd for den vestjyske håndværker John Andresen.

Hans firma, Lundgaard Omfugning, er nabo til kæmpesuccesen Stauning Whisky, som dengang var en ukendt, fattig virksomhed i en nedslidt bygning, der trængte til nye fuger.

Whisky-direktørerne Alex Munch og Lasse Vesterby spurgte naboen, om han ville fikse fugerne billigt, hvis han til gengæld kunne få noget whisky på fad til en billig pris. Den aftale, der kom ud af det, kan nu gøre John Andresen til en holden mand, fortæller Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Han købte i forbindelse med fugningen to små fade, og de gyldne dråber er nu kommet på flaske - i alt 146 flasker whisky, hvoraf de 76 er såkaldt peated whisky med en røget smag.

Efter mere end seks år på fad er John Andresens sjældne whisky ifølge dagbladet sat til salg i Søstrenes Vinhandel i Tarm. Den røgede variant koster 9.000 kroner pr. flaske, og den traditionelle kan fås til 8.500 kroner. Det bliver til knap 1,3 millioner kroner, hvis alle flaskerne bliver solgt til prisen.

- Jeg har ikke forstand på sådan noget, så jeg har fået hjælp fra Søstrenes Vinhandel til at sætte priserne. Jeg havde slet ikke regnet med så vilde priser, men den smager godt, og det er for tiden den ældste whisky fra Stauning, der er på markedet, fortæller John Andresen til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Og ja, han fik også en faktura, da han i sin tid købte de to billige fade, konstaterer dagbladet ...

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11