23948sdkhjf

71 byggekonkurser i juli

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 71 bygge- og anlægsvirksomheder måtte dreje nøglen om i juli. Til sammenligning var der 47 konkurser i juli sidste år.

En af årsagerne er ifølge Dansk Byggeri, at nogle virksomheder gaber over for mange og for store opgaver. Konsekvensen er, at de undervejs mister overblikket og dermed fokus på det, de er gode til.

- Generelt går det godt i branchen, men for nogle virksomheder går det lidt for hurtigt. Der kommer for mange ordrer ind, og så overopheder de og mister overblikket. Når det sker, stiger risikoen for, at opgaverne ikke bliver gjort færdige, som de skal - og man ender ud med røde tal på bundlinjen, siger analysechef Andreas Fernstrøm.

Der har indtil videre i år været 539 konkurser i bygge- og anlægsbranchen. Det er 127 flere end på samme tidspunkt sidste år, altså næsten en tredjedel flere.

- Med de nye tal for juli måned, fortsætter tendensen fra første halvår – nemlig at antallet af konkurser i bygge- og anlægsbranchen stiger. Det betyder også, at vi i Dansk Byggeri har opgivet håbet om, at 2018 vil byde på færre konkurser end 2017, siger Andreas Fernstrøm.

rg

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109