23948sdkhjf

Gammelt bankarkiv bliver til studieboliger

Det gamle bankarkiv i Oliebladsgade 8 på Amager har stået tomt i flere år, men nu kan naboerne omsider se frem til nyt liv på adressen.

Gefion Group har købt ejendommen, som nu bygges om til ungdomsboliger. 

- Der er i dag en meget stor efterspørgsel efter studieboliger, og det har vist sig, at bygningen egner sig særdeles godt både indretningsmæssigt og beliggenhedsmæssigt til studerende. Ejendommen er meget central for nærområdet og det bliver et stort løft for området, når ejendommen kan byde de studerende velkommen, siger administrerende direktør Thomas Færch fra Gefion Group.

Der bliver tale om studieboliger med eget køkken og bad. De kommende beboere får adgang til fælles loungearealer og en større tagterrasse. Der anlægges have og etableres parkering for cykler og biler. 

Ejendommen på Oliebladsgade 8 blev opført i 1941 og var oprindeligt arkiv for Handelsbanken som senere blev til Amagerbank.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125