23948sdkhjf

Slidte 70’er-boliger er som forvandlet

Kun de indvendige og de bærende bagmure stod tilbage i Grønnegårdens 20 boligblokke, som Hasseris Boligselskab har brugt over tre år på at renovere

I disse år gennemgår den almene boligafdelingen Grønnegården i Aalborg-bydelen Skalborg et omfattende renoveringsprojekt, som nu befinder sig nu i sin afsluttende fase.

Grønnegården blev opført i 1970’erne, og typisk for den tid er de 20 almene boligblokke bygget af betonelementer med en isoleringsevne, der ikke lever ikke op til nutidens krav. Derfor har en stor del af renoveringsarbejdet koncentreret sig om isolering og ny facade.

- Grønnegården har gennemgået en omfattende totalrenovering, hvor kun de indvendige og de bærende bagmure har stået tilbage. Det er bestemt en meget radikal løsning, som er valgt, fordi vi bevidst er gået efter at energioptimere boligerne ved at opføre facaden på ny og udvælge de rette, fremtidssikrede materialer, fortæller Ulrich Thagaard, direktør ved Hasseris Boligselskab.

- Alle involverede var enige om, at der i Grønnegårdens tilfælde var et stort renoveringsbehov. Vores ambition er, at Grønnegården bliver en attraktiv og bæredygtig boligbebyggelse, der scorer højt på alle parametre som arkitektonisk kvalitet, varierede boligudbud, indeklima og energiforbrug, tilføjer adm. direktør Jens Kærsgaard fra Kærsgaard & Andersen A/S, der er totalrådgiver på projektet.

Markant besparelse på varmeregningen Ulrich Thagaard har gennem årene arbejdet med mange række større renoveringsprojekter. Alligevel betegner han Grønnegården som noget ud over det sædvanlige:

- Jeg har aldrig arbejdet med et projekt, hvor vi over en fornuftig tidsperiode er nået så langt med et så godt resultat til følge, siger han og oplyser, at valget af facadeløsning sikrer en varmebesparelse på op mod 65 procent.

Projektet løber samlet op i omkring en halv milliard kroner og har blandt andet kastet en større ordre af sig til Cembrit, der har leveret 20.000 kvadratmeter vindspærreplader samt 6.000 kvadratmeter af facadepladen Cembrit Solid, som i kombination med træ og tegl udgør bebyggelsens nye facade.

- Én af de mange fordele ved at pille alt ned i byggesager som her er, at man ikke skal tage hensyn til den tidligere facades udtryk. Vi er derfor meget tilfredse med den nye løsning, der tilfører nyt liv til området i form af den moderne og stilrene arkitektur, siger Ulrich Thagaard, der kan glæde sig over, at syv af ti beboere er vendt tilbage efter genhusning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157