23948sdkhjf

Genåbner efter to års ombygning

Magasin er rykket ind i shoppingcentret Friis i Aalborg

Friis Shoppingcenter, tegnet af C.F. Møller og opført af A. Enggaard i 2010, tager torsdag hul på fire dages fejring.

Det sker i anledning af, at det 16.400 kvadratmeter store butikscenter, nu har sat punktum for en to år lang ombygning.

Magasin har overtaget 7.500 kvadratmeter af centret, og flere andre nye butikker, heriblandt H&M Home, er også rykket ind i centret, som desuden har fået et facadeløft. Lokale TL Byg har udført ombygningen i totalentreprise med C.F. Møller som arkitekt.

- Friis Shoppingcenter havde masser af potentiale, men desværre også høj tomgang. Derfor var det centralt at finde et butikskoncept, som kunne tiltrække kunder fra hele regionen, og Magasin var den foretrukne ankerlejer. Herudover har vi haft fokus på familierne og de unge, som efterspørger oplevelser og et bredt udbud af butikker, og det har vi forsøgt at skabe via det rette butiksmix og tilførslen af nye spisesteder, siger Finn Sture Madsen, afdelingsdirektør hos Deas., der administrerer centret for Danica Pension.

Centret genåbner torsdag med et helt nyt udtryk. De gamle karruseldøre er udskiftet med majestætiske dobbeltdøre og en række store glaspartier. Desuden har den hvidpudsede facade fået monteret elementer i gyldenbrun tombak.

Ifølge afdelingsdirektør for teknik i Deas, Kristian Slaarup Kongstad, har der i projektet været fokus på at skabe en designhelhed og løfte centrets udtryk både ude og inde.

- Det har været et udfordrende projekt, da centret har holdt åbent i hele ombygningsperioden og specielle hensyn har skulle tages i forhold til de omkringliggende interessenter, siger han.

Det har tidligere været meldt ud, at Magasin har investeret over 100 mio. kroner i sit nye nordjyske stormagasin.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156