23948sdkhjf

Ny rekord: Aldrig har der været flere i arbejde

Men i byggeriet ses kun en beskeden jobfremgang på cirka 300 personer

Alene i juli måned steg antallet af beskæftigede med 3.000 personer, og dermed var der 2.752.000 personer med et lønmodtagerjob i Danmark. 

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

- Aldrig i Danmarkshistorien har der været flere lønmodtagere i job. Presset på arbejdsmarkedet er tiltaget gennem 2018, men alligevel bliver netop arbejdsmarkedet ved at levere varen som den vigtigste vækstmotor i dansk økonomi, siger cheføkonom i Dansk Byggeri, Bo Sandberg, i en kommentar til tallene.

I bygge- og anlægsbranchen stiger beskæftigelsen også, om end mere beskedent. I juli var der, ligesom i de foregående måneder, en jobvækst på cirka 300 lønmodtagere.

- Selvom trenden fortsat peger opad, bliver det også fremover i et roligere tempo i byggeriet. Dels kan rekrutteringsudfordringerne nu virkelig mærkes, og dels vokser byggekranerne trods alt ikke – efter mere end fem års fremgang - ind i himlen, siger Bo Sandberg.

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094