23948sdkhjf

Ny MT Højgaard-boss starter tidligere end ventet

Anders Heine Jensen blev i august udpeget som ny administrerende direktør efter fyringen af Torben Biilmann.

I første omgang blev det meldt ud, at Anders Heine Jensen starter i sit nye job den 1. december, men nu er tidspunktet rykket til den 1. november.

Det oplyser MT Højgaard i en fondsbørsmeddelelse.

- Indtil Anders Heine Jensen overtager, bliver selskabets ledelse fortsat håndteret af formandskab i tæt samarbejde med koncernledelsen. Ved hans udnævnelse som administrerende direktør vil Anders Heine Jensen træde tilbage fra bestyrelsen af MT Højgaard A/S, lyder det i meddelelsen.

Anders Heine Jensen er 54 år, uddannet maskiningeniør fra DTU og har desuden en HD(U) fra CBS.

Han kommer til MT Højgaard efter godt syv år som adm. direktør i Burmeister & Wain Scandinavian Contractor. CV’et tæller desuden ansættelser i Ørsted og A.P. Møller-Mærsk.

Foruden posten som næstformand i MT Højgaard er Anders Heine Jensen aktuelt bestyrelsesformand i et entreprenørkoncernens moderselskaber, nemlig Monberg og Thorsen. Han er også bestyrelsesmedlem i Haldor Topsøe og DI Energi samt medlem af DI’s Internationale Markedsudvalg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14