23948sdkhjf

Vinder udbud: Ikea-familien klar til mere boligbyggeri i Danmark

117 rækkehuse og lejligheder samt 28 parcelhuse er på vej i Cirkelbuen i Hillerød.

Ikano Bolig har vundet et kommunalt udbud af en 80.400 kvadratmeter stor grund, hvoraf cirka 12.000 kvadratmeter vil blive bebygget.

- Vi ønsker at bygge fællesskaber. Derfor rummer løsningen i Hillerød forskellige boligtyper, som vil blive bygget op omkring et bydelshus og fællesarealer med respekt for områdets særpræg, siger adm. direktør René Brandt.

Ikano Bolig er en del af svenske Ikano Group, og projektet i Hillerød er svenskernes andet i Danmark.

I sidste måned offentliggjorde selskabet således planerne for et byggeri med 230 rækkehuse i Greve. Begge projekter udvikles i nært samarbejde med Ikea i Taastrup:

- Sammen med Ikea har vi fokus på at udnytte hele rummet i boligerne optimalt. Eksempelvis ved at tænke i højden, når det gælder plads til opbevaring. Det kalder vi at bygge kubiksmart. Det handler om, at boligerne bliver indrettet funktionelt og til bedst mulig gavn for de mennesker, der skal have deres hverdag her, siger René Brandt.

Der bliver bygget omkring 39 rækkehuse i et eller to plan 90-125 kvadratmeter samt 78 lejligheder på 50- 115 kvadratmeter. Desuden bliver der udstykket 28 parcelhusgrunde i området, der hedder Ullerød Nord og ligger ca. 5 km fra Hillerød Station.

De første huse og grunde bliver udbudt til salg i foråret 2019 og skal efter planen stå klar til indflytning til i sommeren 2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126