23948sdkhjf

Nye tal: Flere østeuropæere på danske byggepladser

Sidste år var der 36.000 udenlandske medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen herhjemme. Det svarer til knap 14.000 fuldtidsbeskæftigede, og det er dobbelt så mange som i 2011.

Men mønstret har ændret sig. Der kommer færre tyskere hertil for at arbejde, mens antallet af østeuropæiske medarbejdere stiger, viser en ny analyse fra Dansk Byggeri.

- Det skyldes efter alt at dømme, at der også er højkonjunktur og stigende beskæftigelse i Tyskland, og at de derfor finder arbejde i nærheden af deres hjem. Men også at der bliver færre af dem på grund af demografien, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

Selv om antallet af udlændinge i byggebranchen er fordoblet siden 2011, er der fortsat langt færre udlændige i byggeriet end i eksempelvis landbruget, servicebranchen og industrien. Ifølge Lars Storr-Hansen er det derfor essentielt, at man ikke forringer virksomhedernes muligheder for at hente arbejdskraft nemt og smertefrit i de andre EU-lande.

- Uden kvalificerede udlændinge ville vores virksomheder være tvunget til at sige nej til endnu flere ordrer end i dag, pointerer han.

Tallene fra Dansk Byggeri viser, at det ikke mindst er polakker, der kommer hertil. På syv år er andelen af polakker således steget fra 29 til 35 procent. Og der er også kommet flere litauiske og rumænske håndværkere og byggearbejdere. I samme periode er andelen af tyske medarbejdere faldet fra over 25 procent til lige omkring 10 procent af byggeriets samlede udenlandske arbejdsstyrke.

En anden tendens er, at de udenlandske medarbejdere i stigende grad bosætter sig i Danmark. Sidste år havde langt over halvdelen - 54 procent - af de udenlandske medarbejdere i byggeriet år en dansk adresse, det er stigning på 9 procent siden 2011.

- Vi er glade for, at stadig flere udenlandske medarbejdere er faldet så godt til på det danske arbejdsmarked, at de vælger at bo her fast. Det betyder jo, at de også betaler skat i Danmark, Lars Storr-Hansen.

Link til Dansk Byggeris analyse

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096