23948sdkhjf

Efter blid opstart: Ny direktør indtager nu topposten hos Timberman

Det har længe været kendt, at Mogens Fisker skulle overtage posten som ny administrerende direktør hos gulvvirksomheden Timberman som en del af et planlagt generationsskifte.

Men 1. januar skete den egentlige overtagelse af stillingen efter en indføringsperiode, hvor Mogens Fisker har fungeret som direktørassistent.

- Jeg har fået et fantastisk godt indtryk af mine nye kolleger og Timberman som virksomhed de seneste måneder. Det har givet stor værdi at have en overgangsperiode sammen med stifter Keld Jensen, som nu går på pension, siger Mogens Fisker i en pressemeddelelse.

Ny direktør holder den gamle linje 
Mogens Fisker kommer senest fra en som administrerende direktør hos tag- og facadeproducenten Cembrit Danmark og har desuden været ansat i ledende stillinger hos isoleringsproducenten Skamol og vinduesvirksomheden Velux i Kroatien og Slovakiet. Han har en bachelorgrad i økonomi og jura fra Aalborg Universitet.

Stillingen overtages efter Keld Jensen, der foruden at være adminisstrerende direkør også bærer titlen som medstifter og medejer af virksomheden. I december fyldte han 65, og det er årsagen til direktørskiftet. 

Ånden forbliver dog den samme hos gulvleverandøren: 

- Timberman er historien om hårdt arbejde, en god forretningssans og et brændende ønske om at tilbyde de bedste gulve til en fair pris, hvor almindelige mennesker også kan være med. Den fortælling vil jeg se frem til at fortsætte, siger han.

Timberman er i dag 100 procent ejet af portugisiske Amorim, der er verdens største producent af korkprodukter, heriblandt korkgulve.

Timberman Denmark udspringer af Hadsund-virksomheden Trip Trap og blev stiftet i 2001 af Keld Jensen og tre andre Trip Trap-medarbejdere via et opkøb af delaktiviteter i virksomheden.

Timberman leverer i dag træ-, kork- og vinylgulve til dansk erhverv, offentlige projekter og private kunder og omsætter derved for et trecifret millionbeløb

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078