23948sdkhjf

NCC lukker asfaltfabrik – produktionen stopper med øjeblikkelig virkning

Siden 1954 er der blevet fremstillet vejmateriale på Vildsund Asfaltfabrik. Men nu er det slut. Ejeren, NCC Industry, har med øjeblikkelig virkning stoppet produktionen på anlægget. Det skriver Nordjyske. 

Ifølge produktionschef Kurt B. Hansen fra NCC Industry skyldes lukningen markedskonjunkturerne og et behov for at skære i omkostningerne. 

- Vi har mange asfaltfabrikker i Danmark, 11 for at være nøjagtig, og vi vil sagtens kunne løse vores opgave i området fra vores fabrikker i Brejning og Hjallerup. Vi vil gradvist begynde at demontere anlægget på Mors, men vi beholder et afdelingskontor med en mand i Østvildsund. Det er placeret på matriklen ved siden af fabrikken. Der er ikke taget stilling til, om fabriksgrunden skal sælges, men det vil være et naturligt, skridt, når vi ikke længere har noget at bruge den til, siger Kurt B. Hansen til Nordjyske. 

NCC har stadig asfaltaktiviteter i området. Blandt andet en kontrakt med Thisted Kommune i 2019 om vedligeholdelse af kommunens veje. Ifølge Kurt B Hansen vil firmaet også byde ind på andre opgaver i lokalområdet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094