23948sdkhjf

Top 10: Restaurant i toppen, markedshal i bunden og 216 boliger midt imellem

I samarbejde med Byggefakta sætter Licitationen i disse uger fokus på de 10 største igangsatte byggerier i 2018. I dag med nummer otte på listen, Nicolinehus på Aarhus Ø.

 

De seneste måneder har Hercules Fundering været i gang med jordarbejde til det én milliard kroner dyre projekt Nicolinehus på Aarhus Ø. 

NCC-selskabet står for hele byggegruben, den ene af to totalentrepriser på det 66.000 kvm store byggeri, der kommer til at rejse sig op til 17 etager. Her kommer både boliger, erhverv og butikker samt p-kælder fordelt på 40.000 kvm over jorden og 26.000 kvm under. 

Byggegruben omkring Nicolinehus skal stå færdig til august 2019. Totalentreprenøren, der kommer til at stå for opførelse af bygningerne, er endnu offentliggjort. Men parterne er i afsluttende dialog, fortæller Martin Busk, direktør og medejer i Bricks, der står bag Nicolinehus. 

- Vi forventer at kunne offentliggøre noget i april eller maj, er budskabet fra Bricks-direktøren, som uddyber, at nogle detaljer mangler at falde på plads. 

Markedshal, restaurant og en 2,2 meter høj skulptur
Nicolinehus udformes som to tætliggende trekantede karréer med et grønt område. I alt opføres 216 lejligheder, heraf 13 byhuse og 143 ejerlejligheder i den ene bygning og 60 lejelejligheder i den anden. Hertil kommer en kælder i op til tre etager. 

Fakta: Nicolinehus

Areal: 66.000 kvm                     

Byggesum: 1 mia. kr.                

Bygherre: Bricks A/S                

Arkitekt: Aart Architects A/S 

Landskabsarkitekt: Schønherr A/S

Ingeniør: Rambøll Danmark A/S                       

Totalentreprenør - byggegrube: Hercules Fundering

Totalentreprenør - bygninger: Ikke oplyst    

Start: Oktober 2018                  

Slut: December 2020                

Adresse: Nikoline Kochs Plads, 8000 Aarhus C

I gadeplan på alle otte sider af de to bygninger kommer der butikker og restauranter, der skal skabe et mangfoldigt byliv på Aarhus Ø. I den nordlige bygning bliver hele stueetagen indrettet som markedshal, der breder sig også op på førstesal og ned i kælderplan. 

På 2 etager over markedshallen er det desuden planen at indrette et kontorområde. I kælderen kommer der et fitnesscenter. Føtex rykker også ind på 2.000 kvm, ligesom der kommer bydelsfunktioner som lægeklinik, tandlæge og apotek. På førstesalen og i de to øverste etager i den nordlige bygning kommer der en restaurant. 

Byggeriet får sågar sin egen 2,2 meter høj skulptur af Nicoline Koch, grundlæggeren af Kochs skole i Aarhus, som udformes af den aarhusianske kunstner Liné Thordarson.

Med arkitekturen i højsæde
Netop de mange forskellige brugere gjort projektet både spændende og vanskeligt, fortæller Martin Busk: 

- Der er ejerboliger, lejeboliger, liberal erhverv, café, butik, og så er det ikke engang et firkantet byggeri, opremser Martin Busk og ind på de arkitekturen. 

- Vi har brugt mange kræfter på arkitekturen sammen med Aart. De har lavet et fantastisk projekt. 

Arkitekterne har fundet inspiration i midtbyens gamle karréer, gen­tænkt ideen om gårdhaven indrammet af lejlighe­der. 

Aart A/S har udarbejdet skitser i samarbejde med Schønnherr landskabsarkitekt, de fortsætter med at projektere sammen med Rambøll A/S på ingeniørsiden. Briq Group ApS er rådgiver på indretning af Markedshallen.

Artiklen er en del af temaet De største byggerier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094