23948sdkhjf

Nybyggeri midt i Støvring: 55 millioner for hele herligheden

Prisen for hele ejendommen i centrum af Støvring med 14 lejeboliger og et stort erhvervslejemål i stueetagen er godt 55 mio.

Kort før jul blev de tre ældre huse på Hobrovej 77, 79 og 81 i Støvring midtby jævnet med jorden.

Det skete for at give plads til opførelse at et nybyggeri i tre etager med tømrermester Vagn Kristensen A/S som bygherre.

Onsdag 9. januar blev der taget første spadestik til byggeprojektet, og her en måned senere annonceret til salg som en investeringsejendom.

Prisen er ifølge EDC Erhverv i Aalborg 55.100.000 kroner, og for denne sum får en ny ejer en ejendom i tre etager med 14 fuldt udlejede boliger på første og anden sal, nemlig 10 3-værelses og fire 4-værelses boliger på henholdsvis 100 og 140 kvadratmeter.

Stueetagen på 925 kvm bliver fremover nyt domicil for Jutlander Bank i Støvring.

Til ejendommen hører også 34 parkeringspladser, heraf 12 reserveret Jutlander Bank.

Efter den nuværende tidsplan vil hele ejendommen være klar til indflytning 1. januar 2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11