23948sdkhjf

Slankere AO Johansen ser stagnerende marked

Første halvår af 2018 bød på vækst, mens andet halvår bød på stagnation hos teknik- og VVS-grossisten

I fjerde kvartal 2018 realiserede AO en omsætning på 917,6 mio. kr., hvilket var 1,4 pct. højere end i fjerde kvartal 2017. Resultat af primær drift (ebit) steg i samme periode med 10,6 mio. kr. og endte dermed på 47,5 mio. kr.

For hele 2018 blev det til en stigning i omsætningen på 3,2 pct. til 3,373 mia. kr. Ebit steg med 5,2 pct. til 154,8 mio. kr.

Resultat før skat endte i 2018 på 150,3 mio. kr., og dermed man ramte lige midt i det forventede resultat på 145-155 mio. kr. Det var samtidig 4,7 mio. kr. højere end i 2017.

- Året 2018 har for Brødrene A & O Johansen A/S og koncernen (AO) været præget af et første halvår med vækst og et andet halvår, hvor markedet stagnerede. Skiftet i markedet var forventet, hvorfor der allerede i foråret 2018 blev fokuseret på at tilpasse omkostningerne, sikre effekt af tidligere investeringer samt på at optimere arbejdskapitalen. Dette resulterede i stigende bruttomargin og faldende omkostninger i andet halvår 2018, skriver AO Johansen i sit årsregnskab.

Tilpasningerne betyder, at AO Johansen havde 19 færre medarbejdere ved udgangen af 2018 end året før.

I 2019 forventer ledelsen hos AO Johansen et resultat før skat på 150-160 mio. kr.

Brødrene A. & O. Johansen A/S
mio. kr. 2018 2017
Nettoomsætning 3.373,4 3.269,1
Resultat før finansielle poster 154,8 147,2
Resultat før skat 150,3 145,5
Årets resultat 118,5 114,8
Balancesum 2.144,0 2.169,1
Egenkapital 756,7 655,9
Gennemsnitligt antal ansatte 747 719
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2018
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078