23948sdkhjf

Første spadestik: I Sønderborg er man ikke bange for biogassen

Først var det ét anlæg. Så blev det til to. Ét i Blans og ét i Kværs i Sønderborg Kommune. Så flyttede det i Blans til Glansager. 

Men nu er det sikkert og vist. Nature Energy og BioenergiSyd tog i går første spadestik til det 250 millioner kroner dyre biogasanlæg ved Glansager i Sønderborg Kommune. 

Fra BioenergiSyd og Nature Energy indgik aftalerne - sådan på skrift - om at opføre anlæggene er der gået halvandet år med politiske høringsprocesser og det vanlige hurlumhej, man skal igennem, når der skal opføres et biogasanlæg. 

Anlægget ved Glansager har ikke kun holdt flyttedag, siden aftalerne om at bygge blev indgået i august 2017. Det er også - i hvert tilfælde på papiret - reduceret lidt i størrelse. De første udmeldinger om anlægget gik på, at det skulle aftage 600.000 tons biomasse og organisk materiale - Det kommer nu kun til at dreje sig om 370.000 tons.

Skal selv udvikle og bygge
Det bliver Xergi, der skal udvikle og opføre anlægget. Xergi blev sidste år opkøbt af Nature Energy netop med henblik på dette. Dengang sagde adm. direktør Ole Hvelplund.

- Vi kommer til at anvende Xergis teknologi og kompentencer i vores fremtidige byggerier. Vi kommer selv til at designe anlæggene. 

Det første af den slags bliver altså Nature Energy Glansager. 

Kværs på tapetet
Biogasanlægget i Glansager er ikke det eneste, der er på vej i Sønderborg Kommune. Nature Energy og BioenergiSyd har mere på tegnebrættet. 

I løbet af året skulle der nemlig gerne tages første spadestik til endnu et anlæg i Kværs. Det er dog ikke så langt i processen endnu.

Biogasanlægget ved Kværs forventes at omdanne op til 600.000 ton biomasse og producere 20 mio. kubikmeter biogas til gasnettet. Anlægget bliver i kroner og øre en lige så stor investering, som den i Glansager.

Ikke bange for biogassen
Med det første spadestik og endnu et anlæg på vej viser Sønderborg Kommune, at man ikke, som mange andre kommuner i den senere tid, har modstand mod biogassen.

- I Sønderborg Kommune arbejder vi løbende på at blive mere bæredygtige. En stor del af det arbejde handler om at omstille til grøn energi. Biogas er en hjørnesten i den indsats, og derfor jeg glad for, at der nu tages første spadestik til det kommende anlæg. Det vil skære en stor del af kommunens CO2-udledning og skabe en sund cirkulær økonomi til fordel for alle parter, sagde borgmester Erik Lauritzen ved gårsdagens arrangement. 

Også Ole Hvelplund er glad for, at det er lykkedes at stikke spaden i den danske muld.

- Biogas er med til at løse det moderne samfunds affaldsproblemer samtidig med, at vi får CO2-neutral energi til mange formål. Det er vigtigt, at vi i Danmark forstår, at biogas er en uadskillelig del af vores grønne fremtid og et nødvendigt supplement til vind- og solenergi, siger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156