Næste gang byggeriets arbejdsgivere efterlyser tiltag, der skal gøre det lettere for dem at få arbejdskraft, vil børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) svare dem, at de skal tage nogle flere lærlinge.

Det siger den nyudnævnte minister til Fagbladet 3F.

- Hver evig eneste gang virksomhederne eller Dansk Arbejdsgiverforening står og siger, at de skal bruge mere faglært arbejdskraft, vil jeg huske dem på, at de selv skal levere lærepladser nok til, at de i fremtiden har de hænder, de skal bruge, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Fagbladet 3F kunne i denne uge fortælle, at landets fire største entreprenørvirksomheder tager et meget beskedent antal lærlinge i forhold til deres størrelse.

Byggegiganterne Aarsleff, MT Højgaard, NCC og Arkil har alle milliardomsætninger og fyldte ordrebøger, men i gennemsnit kun 6 pct. lærlinge ifølge tal fra PensionDanmark.

Samtidig står 1.000 erhvervsskoleelever og mangler en praktikplads som murer, tømrer eller betonarbejder, viser de nyeste tal fra Undervisningsministeriet.

Og det er under al kritik, mener den socialdemokratiske minister.

- Det er bekymrende, at vi i det politiske system skal lægge øre til, at virksomhederne råber på faglært arbejdskraft og vil have alle mulige reformer, når de ikke selv vil gå den ekstra mil, der skal til. De gør ikke nok for at sikre, at der er praktikpladser nok til alle de unge mennesker på erhvervsskolerne, og at de selv har faglært arbejdskraft nok til fremtiden, siger Pernille Rosenkrantz-Theil til Fagbladet 3F.

Ministeren langer især ud efter storentreprenørerne for at være alt for rigide i deres tilgang til lærlinge og bøje reglerne i deres retning.

Flere af virksomhederne tæller eksempelvis kun lærlinge i udvalgte afdelinger, der er særligt velegnede til at uddanne nye bygningsarbejdere.

Dermed får de et lidt højere lærlingetal, end hvis de opgjorde andelen af lærlinge i hele virksomheden.

- Det dur ikke med de her kreative regnemetoder til at gøre op, om man har leveret det antal praktikpladser, man skal. De her virksomheder bør se sig selv i spejlet og spørge, om det er i orden, at de bøjer reglerne mest muligt for tage så få lærlinge, som de kan slippe afsted med, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Den nu forhenværende regering indgik sammen med arbejdsmarkedets parter en trepartsaftale i august 2016, som forpligter virksomhederne til at oprette et bestemt antal praktikpladser alt efter branche og antallet af faglærte medarbejdere.

Med aftalen blev der indført en bonusmodel, som belønner de virksomheder, der ansætter og uddanner mange elever, sådan at de skal betale mindre til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).

Omvendt skal arbejdsgivere med færre praktikpladser betale mere til AUB.

Modellen bygger på de såkaldte elevpoint, og ifølge børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil placerer mange af de store virksomheder sig alt for bekvemt i feltet, sådan at de slipper for at skulle betale ekstra, men samtidig tager et lille læs i forhold til deres størrelse og ressourcer.

- Det er klart, at de store virksomheder har en særlig forpligtelse til at tage flere lærlinge, siger hun.

Ministeren vil tage emnet op ved de næste trepartsforhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.

I juni sidste år kom Dansk Industris daværende topchef Karsten Dybvad med den opsigtsvækkende indrømmelse, at dansk erhvervsliv ikke har været gode nok til at uddanne faglært arbejdskraft, og at det derfor er virksomhedernes eget ansvar, at de nu mangler blandt andet håndværkere, elektrikere og smede.