23948sdkhjf

Næste skridt mod partnerskaber for milliarder er taget

Der var stor interesse for langvarige strategiske partnerskaber i Region Hovedstadens fremtidige bygge- og anlægsopgaver. Det konstaterer regionen efter et såkaldte Markedsdialogforum den 20. september på Rigshospitalet Glostrup. 

Baggrunden for den store komsammen mellem byggebranchen og regionen er renoveringer af hovedstadens hospitaler, som Region Hovedstaden har øremærket syv mia. kr. til over de kommende 10 år 

Som led i den politiske aftale om milliardbeløbet er det besluttet at etablere langsigtede samarbejder med entreprenører og rådgivere i strategiske partnerskaber.

Og det samarbejde blev der altså taget hul på med mødet den 20. september. 

- I regionsrådet har vi et politisk ønske – og forventning – om, at vi med nye samarbejdsformer kan opnå mere kvalitet for pengene. Vi er i den forbindelse enige om at benytte os af strategiske partnerskaber som metode. Det er vi, fordi netop denne samarbejdsform har åbenlyse fordele – både for os som bygherre og for jer som rådgivere og entreprenører, sagde Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen ifølge en pressemeddelelse i sin åbningstale. 

Udbud for hospitalsrenoveringer på vej
Markedsdialogforum var samtidig startskuddet til den forestående udbudsproces for hospitalsrenoveringerne, der nu skal i gang: 

- Vi har brug for input og inspiration til den konkrete udformning af de udbud, som vi skal i gang med, og det er den opgave, vi tager de første skridt til i dag, sagde Mogens Kornbo, direktør i Center for Ejendomme, ifølge pressemeddelelsen fra Region Hovedstaden. 

Den vedtagne renoveringsplan er samlet set er ét stort projekt, men består i praksis af en lang række mindre og samtidige projekter på flere forskellige matrikler. 

I Center for Ejendomme vil input og kommentarer fra dels fra markedsdialogmødet, dels fra en række mindre og individuelle dialogmøder nu blive brugt som inspiration til den konkrete udformning af de udbud, der skal udarbejdes i den kommende tid.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094