23948sdkhjf

KPC går ind i 7.400 kvm boligbyggeri - skal ikke bare være mere af det samme

Aftalen indebærer, at byggeriet både skal designes og opføres til minimum DGNB-guld certificering

KPC går nu ind i udviklingen af boliger i et nyt projekt på i alt 7.400 etagemeter på Søndre Havn i Køge. 

Byudviklingsselskabet Køge Kyst og KPC har aftalt, at byggeriet både skal designes og opføres, så det som minimum opnår den såkaldte DGNB-guld certificering. 

Søndre Havn i Køge

KPCs byggefeltet ligger på Søndre Havn, i et område med i alt 10 nye boligprojekter og flere nye på vej. Godt halvdelen af den tidligere erhvervshavn, Søndre Havn, er solgt eller reserveret, og området er ved at udvikle sig til en ny, sammenhængende bydel. 

I alt planlægges der over 1500 boliger i bydelen med ny infrastruktur, grønne områder og nærhed til natur og strand. 

Parterne har også aftalt at fortsætte et tæt samarbejde og etablere en følgegruppe, der får mulighed for at komme med idéer til projektet. Målet er at arbejde med innovation i byggeriet og at få input fra personer, der normalt ikke deltager i udviklingen af denne typer projekter. Det kan være input til andre boligtyper eller til funktioner og byggeri, som det giver mening at deles om i kvarteret. 

- Det bliver spændende at arbejde sammen om projektet ud fra en fælles ambition om, at vi ikke bare vil lave mere af det samme. Vi vil se, om vi sammen kan komme op med noget mere unikt, siger Tove Skrumsager Frederiksen, projektdirektør i Køge Kyst P/S, i pressemeddelelsen. 

Næste skridt er udarbejdelsen af et værdigrundlag og derefter et skitseprojekt med flere detaljer om selve projektet. Derefter skal skitseprojektet godkendes af Køge Kysts bestyrelse, og med projekterings- og myndighedsarbejde er der udsigt til anlægsstart næste år.

   

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125