Boligtårn i 19 etager markerer skifte hos AP Pension
Når Koldings nye vartegn, Kolding Sky, står færdigt i 2021, er det ikke kun den prangende udsigt, som gør bygningen unik. Den 70 meter høje bygning med 98 lejelejligheder mellem 74 og 157 kvm bliver det første svanemærkede byggeri, som bygherren AP Pensions opfører.
Det skriver AP Ejendomme i en pressemeddelelse.
Ønsket om at svanemærke Kolding Sky skal ifølge pensionskassen ses i forlængelse af selskabets ambitioner om at understøtte den grønne omstilling inden for byggeriet og en bæredygtig udvikling i samfundet, et fokus som også ses investeringsmuligheder .
Ambitionen er, at alle fremtidige boligejendomme, som AP Pension opfører, skal være bæredygtige.
Arkitema Architects står for at udvikle boligerne, der kommer til at have et lavt energiforbrug, godt indeklima og et fokus på bæredygtighed i hele byggeriets livscyklus:
- Svanemærkede boliger lever op til bygningsreglementets skrappeste energikrav. I Kolding Sky opnås det gennem energieffektive konstruktioner, A-mærkede vinduer, ventilation med varmegenvinding og el-producerende solceller på taget, siger Amdi Worm, civilingeniør ved Arkitema Architect.
I et svanemærket boligbyggeri stilles særlige krav til byggematerialerne med hensyn til miljø- og sundhedsskadelige stoffer, en forudsætning for, at de senere kan genanvendes.
Kolding Sky forventes færdigbygget i 2021.
Kort om Svanemærket byggeri
Kilde: Miljømærkning Danmark |