23948sdkhjf
>

Aarhus-tegnestue henter nye partnere internt

GPP Arkitekter indleder år 2020 med at udvide partnerkredsen med Louise Villensteen Toft og Brian Møller Sørensen, der begge er hentet internt i virksomheden. Det skriver det aarhusianske arkitektfirma i en pressemeddelelse. 

Gennem de senere år har GPP Arkitekter oplevet stigende interesse for tegnestuens tilgang til samarbejde og arkitektur. Og med et ønske om at være en ejerledet samarbejdspartner, der kan løfte store opgaver, betegner arkietktfirmaet udvidelsen af ejerkredsen som det næste naturlige skridt.

– De nye partnere har haft stor aktie i den gode udvikling, GPP gennemgår og den gode markedsposition, vi har indtaget, lyder det fra direktør for GPP Arkitekter, Søren Madsen, i pressemeddelelsen. 

To kendte profiler
Louise Villensteen Toft er uddannet arkitekt, og har hos GPP Arkitekter været drivende kraft for flere store, vundne konkurrencer. Hun skal være med til at lede og værne om firmaets faglige integritet, samt løfte den stolte arkitektoniske arv og kvalitet. 

Brian Møller Sørensen har stor ekspertise inden for styring af økonomi og kvalitet. Han trækker på mange års erfaring med projekt‐ og projekteringsledelse på flere komplekse projekter inden for nybyggeri såvel som renovering.  

Læs også: Friplejehjem river ned og bygger nyt

Til partnerkredsen bidrager Brian Møller Sørensen med tidligere erfaring som tegnestuechef samt et stort netværk, og han vil få ansvaret for tegnestuens kvalitetsledelse og brandrådgivning. Han skal fortsat bidrage ind i og lede projekter.

Fremover vil partnerkredsen hos GPP Arkitekter A/S bestå af Søren Madsen, Hans‐Jørn Borgen Paulsen, Niels Haugaard, Brian Møller Sørensen og Louise Villensteen Toft, hvor Søren Madsen er direktør.

GPP Arkitekter A/S
mio. kr. 2018 2017
Bruttofortjeneste 17,6 17,3
Driftsresultat 1,5 2,5
Resultat før skat 1,5 2,4
Årets resultat 1,1 1,8
Aktiver 22,1 22,0
Egenkapital 8,7 9,4
Antal ansatte 31 29
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2018.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.13