23948sdkhjf

Plastvinduer finder vej til private hjem: Det er holdbart og bæredygtigt

Plastvinduer har i årtier haft et dårligt ry, men hos Ventisol i nordjyske Vrå oplever man, at udviklingen er begyndt at vende.

Det skriver Nordjyske.

Oprindeligt blev plastvinduer, som de der fremstilles hos Ventisol, primært brugt landbruget, men de senere år har flere og flere private fundet ud af, at plastvinduer både er praktiske og miljøvenlige.

Praktiske fordi de er nemme at vedligeholde, aldrig skal males, og desuden er robuste. Miljøvenlige fordi plasten kan smeltes om og genbruges til nye vinduer et sted mellem syv og ni gange.

–  Vi har længe vidst, at plastvinduer er miljøvenlige. Det er der bare ikke så mange, der har tænkt over. Og så har plast her i klimadebatten været lidt af et hadeprodukt. Men det er stærkt misforstået. Faktisk burde man bruge noget mere af det. For hver gang du genbruger et kilo plast sparer du miljøet for to kilo CO2, fortæller Ventisol-direktør Leo Brander.

Hos den nordjyske vinduesproducent gør man meget for, at produktionen foregår så bæredygtigt som muligt. Plastikspåner fra opskæringen suges op og sendes i store sække til genanvendelse i Tyskland, og med et velfungerende takeback-system af gamle vinduer, har man fået godt hul på den cirkulære økonomi.

Sidste år modtog Ventisol en særlig bæredygtighedspris blandt 200 nordjyske succesvirksomheder, og Leo Brander tror på, at det stigende fokus på bæredygtighed vil betyde, at flere får øjnene op for fordelene ved plastvinduer.

Hos Ventisol har man da også oplevet, at flere kigger i den retning. Inden for de sidste tre år er der kommet 20 pct. flere medarbejdere på virksomheden, og omsætningen er steget med 30 pct.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094