23948sdkhjf

Ikonisk københavnerbro skal renoveres for 307 mio. kr.

Ved en ekstraordinær gennemgang sidste år blev det opdaget, at den 450 meter lange Langebro, der forbinder Sjælland og Amager, er i kraftigt forfald. Det skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

I første omgang er der tale om et akut behov for reparationer, der løber op i over 36 mio. kr.

- Langebros store behov for reparationer kommer til at tynge Københavns budgetter i de kommende år, og med regeringens anlægsloft kommer renoveringen også til at sætte en stopper for, at vi kan gå videre med en masse andre anlægsprojekter den kommende tid, siger teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) i pressemeddelelsen.

Langebro er opført i 1954 og skaber forbindelse mellem H.C. Andersens Boulevard på Sjællandssiden og Amager Boulevard på Amagersiden.

Broen er 450 m lang, og bredden er 32 m.

Broen er bygningsfredet med brotårnet, bropiller og ramper (Arkitekt Kaj Gottlob, 1954).

Kilde: Københavns Kommune

"Blandt andet er der behov for at udskifte afvandingssystemet, så der ikke fortsat trænger regnvand ind i brokonstruktionerne, og den nedslidte asfaltbelægning på vej og cykelsti skal udskiftes, da det er årsag til, at det underliggende drænlag flere steder er knust. Derudover er broens 16 stålbelysningsmaster stærkt gennemtærede af rust, og der er fare for, at de kan knække," skriver Københavns Kommune.

Det forventes, at reparationerne på Langebro kommer til at strække sig over 10 år.

Første fase er planlagt til at begynde i år, mens fase B i 2021-2025 skal renovere betonen til i alt 256 mio. kr. Fase C forventes igangsat senest i 2029, hvor en skæv broklap skal rettes op. Til det er afsat 14,3 mio. kr. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094