23948sdkhjf

Vil ikke være den lille – arkitektfirma starter ingeniørafdeling

Efter et halvt års forarbejde bygger Atra Arkitekter på med tilbud om ingeniørydelser. 

– Vi har fulgt udviklingen i branchen tæt over de seneste år, og vi kan se at en række af vores kollegaer er blevet opkøbt af store ingeniørvirksomheder, med det mål at etablere full-service rådgivningshuse der kan favne alle de kvalifikationer, som der er brug for når man skal bygge, skriver firmaet i en pressemeddelelse. 

– Tanken om at fusionere ind i en ingeniørvirksomhed, hvor tendensen er at arkitektfirmaet bliver ”den lille” har ikke tiltalt os, og vi har derfor valgt at finde en anden vej til målet, lyder det videre. 

Et halvt år undervejs
Etableringen af ingeniørgrenen sker i erkendelse af, at behovet for at integrere ingeniør og arkitektydelserne er blevet stadigt større i takt med, at kravene til byggeriet er vokset - ”tekniske” ingeniørydelsen kan ikke længere ses adskilt fra den mere ”kreative” arkitektur, da risikoen for, at det tegnede ikke kan bygges, ifølge firmaet er for stor. 

Konkret har Atra ansat nogle ingeniører, og over det seneste halve års tid er samarbejdsstrukturerne og infrastrukturen klargjort til at tilbyde ingeniørydelser til kunder og byggevirksomheder i Midt- og Vestjylland. 

Der har været tale om en forsigtig start, hvor ingeniørafdelingen er bygget op omkring to fagingeniører samt en gruppe bygningskonstruktører, som håndterer projekteringen af ingeniørfagene, og den løbende koordinering mellem arkitekternes og ingeniørernes arbejde. 

– Vi kan allerede nu se, at ingeniørfagene er med til at booste vores omsætning og gøre os mere konkurrencedygtige, lyder det fra Atra. 

Atra har hovedsæde Holstebro, og særligt i det vestjyske ser firmaet behov for lokalt forankret ingeniørrådgivning, som ikke bliver dækket efter, at ingeniørfirmaet Grue+Kirkgaard i Holstebro lukkede ned i foråret 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093