23948sdkhjf

Bygma stikker spaden i Kløvermarken: 10.000 kvadratmeter proff-center på vej

I denne uge tager Bygma det første spadestik til et stort trælast- og logistikcenter på Kløvermarken tæt ved Prøvestenen i København. Den nye proff-forretning understøtter Bygmas strategi om at øge tilstedeværelsen i de større byer, oplyser byggecenterkæden i en pressemeddelelse.

– Bygma har en fokuseret strategi og et klart og tydeligt koncept rettet mod det professionelle segment. Vi ønsker kontinuerligt at videreudvikle forretningen både via organisk vækst og opkøb – og nu også igennem et helt nyt ’green field-projekt’, fortæller adm. direktør i Bygma A/S, Klaus Hadsbjerg.

– Den 26.000 m2 store grund har en perfekt placering i forhold til koncentrationen af Bygmas urbane kunder; kun 2,6 km fra Rådhuspladsen. Med et så centralt logistikcenter, kan vi effektivisere vores leverancer og nå endnu hurtigere ud til kunderne. Samtidig kan vi tilbyde et kæmpestort udvalg af professionelle og bæredygtige byggematerialer og produkter i et centralt område af København, hvor der i disse år bygges massivt, og hvor tilgangen til kvalitetsmaterialer og professionel vejledning er afgørende, oplyser regionsdirektør for Region Øst, Jens Jensen.

Den nye proff-forretning - Bygma København - kommer til at bestå af 10.000 kvm bebygget areal med lagerhaller, proff-butik og distributionscenter. Hertil kommer 4.800 kvm overdækket areal, bl.a. med drive-in og et parkeringshus i 2 etager. Bygma København kommer til at indgå i Bygmas Region Øst og forventes at komme til at beskæftige op til 100 medarbejdere, når forretningen er fuldt udviklet.

Byggeriet - der ligger på Kløvermarken, Prags Boulevard 73 - forventes at stå færdigt i 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098