23948sdkhjf

Overtager 22 ansatte fra konkursramt entreprenør

En stor del af medarbejderne hos konkursramte NES har allerede fundet ny beskæftigelse – hos Munck Forsyningsledningers afdeling i Skovlunde.
Sidste uges konkurs hos Nordsjællands Entreprenørservice betød farvel til ca. 80 arbejdspladser, men for 22 af medarbejderne er det allerede lykkedes at komme videre.

Odense-baserede Munck Forsyningsledninger A/S har således ansat en stor del af de ramte byggefolk, og flere kan komme til. Det oplyser sn.dk.

- Vi er kede af situationen men glade for at kunne tilbyde job, så de kan fortsætte med det arbejde, de er gode til. Vi har ansat ca. 15 timelønnede og syv funktionærer fra NES, fortæller regionschef Per Vedel Brøndsted fra Muncks afdeling i Slagelse.

Ifølge sn.dk er Munck Forsyningsledninger for øjeblikket i færd med at udføre en stor kabellægningskontrakt for Dong, hvor NES har været underentreprenør.

Læs også: Nordsjællands Entreprenørservice er gået konkurs
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078