23948sdkhjf

Rejsegilde på coronamanér for den første nybyggede arkitektskole

Opførelsen af den første nybyggede arkitektskole i Danmark rundede i dag endnu en vigtig milepæl, da parterne bag byggeriet på godsbanearealet i Aarhus afholdt et utraditionelt rejsegilde.  

Grundet situationen omkring coronavirussen var kun håndværkerne inviteret fordelt på fire hold, mens alle rosende ord blev leveret digitalt gennem en video, hvor repræsentanter for henholdsvis Arkitektskolen Aarhus, totalentreprenør A. Enggaard, arkitektfirmaet Adept samt Bygningsstyrelsen, der er bygherre på projektet, alle benyttede lejligheden til at rose håndværkerne for deres indsats.

– Vi er imponerede over det gode håndværk, der er blevet præsteret. Det høje niveau kan hjælpe vores studerende med at lære deres håndværk, de kan se, hvordan et hus er bygget, lød det fra rektor for Arkitektskolen Aarhus, Torben Nielsen.

Fakta: New Aarch – Aarhus Arkitektskole

Budget: 287 mio. kr.

Størrelse: 12.500 kvm samt option om yderligere 2.500 kvm

Ibrugtagning: Medio 2021

Bygherre og ejer: Bygningsstyrelsen

Lejer og slutbruger: Arkitektskolen Aarhus

Bygherrerådgiver: Etos Ingeniører, Nord Architects og A-2

Totalentreprenør: A. Enggaard A/S

Totalrådgiver: Adept med Tri-Consult som underrådgiver

Øvrige: Vargo Nielsen Palle, Rolvung & Brøndsted Arkitekter, Steensen Varming og Lendager Arkitekter

Kunstner: Lea Porsager

Roser kom ligeledes fra totalentreprneørens repræsentant:

Projektet rejser sig planmæssigt, og selvom coronasituationen har vanskeliggjort processen, så har alle involverede parter, herunder især håndværkerne, været i stand til at finde den helt rette balance mellem at overholde de sundhedsfaglige anbefalinger og forsætte arbejdet. Det synes jeg, at vi kan være rigtig stolte af, fortæller Jens Skinnebach, afdelingschef hos A. Enggaard. 

Dagens video-hilsner står i skærende kontrast til projektets første spadestik i januar sidste år. Dengang var der - ud over spadestik fra blandt andet daværende bygnings- og boligministeren Ole Birk Olesen - stillet 100 spader til rådgihed for de fremmødte ved markereingen på Godsbanearealerne centralt i Aarhus.

Levende byggeplads
I arkitektskolen mere end 50-årige historie har den haft midlertidigt ophold’ i en gammel købmandsgård på Nørreport. Det er snart slut.

Arkitektskolen bliver en del af en helt ny bydel på Godsbanearealerne, som allerede rummer en række kulturinstitutioner, herunder Godsbanen, der er et tværfagligt kunst- og kulturproduktionscenter, og Institut for (X), der er en kulturel platform for unge entreprenører, designere, musikere, kunstnere og håndværkere.

Frem mod byggestart var Bygningsstyrelsen, skolen og teamet i løbende dialog med instituttet og de andre naboer for at sikre, at de også kan have en velfungerende hverdag, mens der bygges.

Blandt andet har de grebet en idé fra Institut for (X) om at etablere et byggepladshegn, der interagerer med omgivelserne. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126