23948sdkhjf

KPC kommer tidligt i gang med 4.700 kvm svømmecenter

Den 10. august går håndværkerne i gang med totalrenoveringen af Holstebro Badeland, der skal føre det nye svømmecenter op i en helt anden liga, når det kommer til bassiner, omklædning, publikumspladser og klubfaciliteter. 

- Den totalrenovering og forvandling, som vi går i gang med nu, betyder, at vi får skabt et 4.700 kvm stort svømmecenter med opdaterede og moderne faciliteter. Planlægningen af renoveringen er foregået i tæt dialog med de væsentlige interessenter, så der er taget højde for de relevante ønsker og behov, siger Finn Poulsen, der er formand for bestyrelsen i Selskabet K/S Badeland, i en pressemeddelelse. 

KPC som totalentreprenør på projektet, som har tilknyttet et rådgiverhold bestående af Årstiderne Arkitekter og AFRY 

Badelandet bliver til et svømmecenter, hvor et 50-meter konkurrencebassin er hovedattraktionen. Desuden bygges der et 25-meter multibassin, et varmtvands-terapibassin samt to børnebassiner. Alle omklædningsfaciliteterne renoveres, der bliver bygget fitness, klublokaler og tilskuerfaciliteter inkorporeres i byggeriet.  

Starter tidligt
Covid-situationen har ikke givet anledning til at ændre på den langsigtede plan. Det betyder, at ombygningen går i gang august 2020. Det er sågar blevet muligt at rykke starten af renoveringen 14 dage frem, oplyser Holstebro Kommune i pressemeddelelsen. 

Renoveringsplanen tager hensyn til, at der vil være åbent og adgang til baner i svømmehallen gennem hele perioden med få undtagelser. 

Der bliver åbnet for kortbanerne i den nye multihal den 1. oktober 2021. Og hele centret står klar til at blive taget i brug juni 2022.

Når renoveringen går i gang i august 2020 skifter stedet navn til Holstebro Svømmecenter. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141