23948sdkhjf

Niras vil vokse markant i Norge

Der bliver i disse dage og uger sat nye standarder for Niras i Norge

Sammen med den norske rådgivervirksomhed Dr. Techn. Olav Olsen og entreprenørernes tekniske afdelinger vil Niras være ansvarlige for en stor del af rådgiverarbejdet på en ny banestrækning syd for Oslo.

Niras med samarbejdspartnere vil stå for projekteringsledelsen, 3D-modeller, anlægskonstruktioner, afvanding, ledninger, vejarbejder, selve Moss-stationen og landskabsarbejder.

- Dette projekt er uden sammenligning, det største projekt og den største kontrakt vi har opnået inden for infrastruktur i Norge, siger Theis Tarp Rasmussen, adm. direktør i Niras Norge.

Effektiv mobilitet
I forlængelse af Niras seneste kontrakter på entrepriserne Drammen-Kobbervikdalen-strækningen - også i samarbejde med Dr. Techn. Olav Olsen - er de danske rådgivere med den nye store opgave stærkt involveret i jernbaneprojekter i Norge.

Dermed bidrager vi til en mere effektiv og mere bæredygtig mobilitet i landet, siger han, og tilføjer, at Niras Norge "svært gerne vil mande op".

- Vi søger stadig kvalificerede folk, men over de sidste tre år er vi vokset organisk fra nærmest 0 til 20 medarbejdere, alene på infrastruktur på Oslo-kontoret. Det sidste halvandet år er Niras Norge kommet op på cirka 70 medarbejdere, fordelt på tre kontorer Oslo, Drammen og Stavanger.

- Halvdelen af vores produktion i Norge varetages fra Danmark, og vi får også bistand fra Sverige. Så det er fra vores side tænkt som et stort fællesskandinavisk samarbejde. Vi bruger Niras-folk fra både Danmark, Norge og Sverige, siger Thais Tarp Rasmussen til Licitationen.

Står for 60 pct.
I forhold til det aktuelle projekt tegner Niras sig for cirka 60 pct., mens Dr. Techn. Olav Olsen står for 35 pct., mens de sidste fem procent er hos andre underleverandører.

- Det bliver meget spændende at komme i gang. I 2024 skal strækningen være klar til testkørsel, og i 2025 skal den være i brug, siger Theis Tarp Rasmussen, der ikke lægger skjul på, at udfordringerne kommer til at stå i kø:

- Det er på mange områder et kompliceret projekt, med en ny linjeføring, en ny station, fire spor og vanskelige jordbundsforhold.

Læs mere om Niras: Danske rådgivere vinder norsk milliard projekt

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158