23948sdkhjf

Forskellige interesser: 45.000 sygehus-kvadratmeter i Aalborg på vej mod salg

Når håndværkerne siger farvel til byggepladsen i Aalborg Øst, hvor Nordjyllands nye supersygehus skyder op, bliver det også et farvel til Sygehus Nord centralt i Aalborg. 

Region Nordjylland sender snart den store ejendom – arealerne er på i alt 45.000 kvm bebygget areal - ud til investorer på ejendomsmarkedet. 

Inden da venter en kamp om, hvor hvordan og hvor meget der må bygges i området. 

På den ene side står Aalborg Kommune med ønsket om en attraktiv bydel, og på den anden side regionen, der vil have mest muligt ud af salget, der er skal medfinansiere det nye universitetshospital i Aalborg Øst. Det skriver Nordjyske.dk.

Værdien af Aalborgs Sygehus Nord og Sygehus Syd er tidligere vurderet til 600 mio. kr. Et samlet samtidigt salg er dog ikke en mulighed, da dele af Sygehus Syd skal være i drift efter det nye universitetshospital er taget i brug

Kommende ejer må tage forhandlingerne 

Fra borgmesterkontoret i Aalborg lyder det, at man vil lægge vægt på, at der bliver tale om en bebyggelse og en bebyggelsesprocent der sikrer et attraktivt område også i fremtiden: 

- Det er korrekt, at der har været en debat mellem Aalborg Kommune og regionen i forhold til, at der har været nogle forskellige interesser om, hvor meget der skulle bygges. Min holdning som borgmester er helt klart at få lavet et område, som folk også er stolte af om 100 år. Derfor er det klart, at vi som kommune også bliver nødt til at kigge på, at der skal være grønne arealer, lys og luft og alle sådan nogle forskellige ting, siger Thomas Kastrup-Larsen (S) til Nordjyske. 

I forbindelse med, at Regionen får udarbejdet et udbudsgrundlag har man ifølge Niels Uhrenfeldt, der er projektdirektør på Nyt Aalborg Universitetshospital, gjort det klart for Aalborg kommune, at man gerne vil drøfte udbudsgrundlaget. Hvordan sygehusgrunden kommer til at tage sig ud i fremtiden, vil man dog ikke forhold sig til: 

- Det vil være op til den kommende ejer af arealet at tage de forhandlinger. Men jeg vil da have svært ved at forestille mig, at man vil skulle have en mindre bebyggelsesprocent på arealet end den, der er i dag. Men det er noget af det som en kommende investor får som opgave at få afklaret med Aalborg Kommune, siger Niels Uhrenfeldt til Nordjyske.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11