23948sdkhjf

STB Byg køber samarbejdspartner og ny kompetence

Murerfirmaet Schou-Lauridsen er blevet opkøbt af STB Byg, som dermed nu selv kan tage sig af tre store fagentrepriser. 

Firmaet fra Tistrup mellem Varde og Ølgod har udført støbe- og murerarbejde siden 2016 og har i flere år arbejdet tæt sammen med vejlensiske STB.

Fakta: STB Byg

STB Byg medhovedkontor i Vejle udfører total-, hoved- og storentrepriser for såvel offentlige som private bygherrer i hele Danmark. 

Firmaet beskæftiger omkring 100 medarbejdere, hvoraf cirka 80 er håndværkere. 

STB Egenproduktion fungerer som en selvstændig håndværksvirksomhed bestående af, murer- og tømrerafdeling.

– Vi har de samme værdier og tilgange til projekterne, og da jeg gerne ville være en del af et større hold, efter at have prøvet kræfter med det selvstændige liv, var det en god mulighed for at slå pjalterne sammen, lyder salgsbegrundelsen fra den tidligere indehaver Tommy Lauridsen. 

Kan klare tre store fagentrepriser 

Siden 1956 har STB Byg beskæftiget sig med tømrerarbejde inden for både offentligt og privat byggeri, mens murerafdelingen først blev en del af virksomheden i år 2000. I 2018 blev murerfirmaet Anders Vind fra Varde opkøbt som led i en udvidelse af kapaciteten i egenproduktionen, og nærværende opkøb er endnu et skridt i den retning.

Handlen sker således i forlængelse af de seneste års succes med af løfte indtjening og omsætning i STB Egenproduktion, som i dag har cirka 80 håndværkere tilknyttet.

– Fremover vil virksomheden i kraft af det ny opkøbte støbefirma - Murerfirmaet Schou-Lauridsen - kunne udføre flere murer og støbearbejder med egne ansatte, og det har stor betydning for fleksibiliteten og STB Byg som samarbejdspartner, fortæller Bjørn Winther, daglig leder af STB Egenproduktion, og peger på firmaets mulighed for nu at levere samlede løsninger med egne tømrer-, murer- og støbefolk. 

– Udvidelsen betyder simpelthen, at vi nu er i stand til at varetage tre store fagentrepriser på det enkelte projekt, på alt lige fra enkle løsninger til komplekse konstruktioner, tilføjer han.

Murerfirmaet Schou-Lauridsen ApS
mio. kr. 2019 2018
Bruttofortjeneste 3,5 4,0
Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) -0,3 0,4
Resultat før skat -0,4 0,3
Årets resultat -0,3 0,2
Aktiver i alt 1,5 1,7
Egenkapital -0,2 0,1
Gns. antal beskæftigede  9 9
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2020.

STB Byg A/S
mio. kr. 2019 2018
Nettoomsætning 372,1 443,7
Driftsresultat  3,5 -15,8
Resultat før skat 5,5 -15,2
Årets resultat 4,3 -11,8
Balancesum 129,7 191,0
Egenkapital 33,6 29,3
Gns. antal fuldtidsansatte 108 111
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2019.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157