23948sdkhjf

Forsyning Helsingør har fundet vinderen af 50 millioners genbrugsplads

NCC er valgt som totalentreprenør på den nye genbrugsplads på Energivej i Helsingør. Det oplyser entreprenørselskabet i en pressemeddelelse fredag. 

Genbrugspladsens areal er på cirka 11.300 kvm, mens bygningsarealet begrænser sig til cirka 530 kvm. Bygningerne er mandskabsbygning, bygning for direkte genbrug, bygning for farligt affald, elektronikaffald og et disponibelt rum.

Dystede med CG Jensen, Hoffmann og Per Aarsleff 

Totalentreprisen er landet hos NCC efter en proces, hvor Forsyning Helsingør i februar kunne fortælle, at fire hold var udvalgt til at byde på opgaven. Udvælgelsen skete en prækvalifikation med ansøgninger fra syv totalentreprenører.  

Udover NCC’s vinderhold bød også CG Jensen med underrådgiver Rambøll, Hoffmann med underrådgiver Oluf Jørgensen samt Per Arsleff A/S med underrådgiverne Moe, Krilov Arkitekter og Jesper Kusk Arkitekter.

– Med valget af NCC som totalentreprenør på opgaven får vi en løsning, hvor forholdet mellem kvalitet og pris er fornuftigt, og hvor hensyn til cirkulær økonomi er indtænkt i projektet. Samtidig giver løsningsforslaget mulighed for en genbrugsplads, der er ”state of the art” inden for genanvendelse af ressourcer, direkte genbrug og brugervenlighed”, siger Jens Bertram, bestyrelsesformand i Forsyning Helsingør.

Projekteringsarbejdet bliver nu sat i gang på projektet, der har en kontraktsum på 49,2 mio. kr. moms ikke medregnet. Forretningsenheden NCC Infrastructure udfører projektet.

NCC's samarbejdspartner på opgaven er Friis Andersen Arkitekter.

Forsyning Helsingør har i forvejen aktiviteter på Energivej og lægger nu den nye genbrugsplads i forbindelse med dem. Den nye genbrugsplads på Energivej bliver desuden et supplement til Skibstrup Affaldscenter.  

Projektet starter op i denne måned og afsluttes til juni 2022.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141