23948sdkhjf

Kviksølvsmistanke: Borgmester stopper nedrivning omgående

Opdateret 09.10.2020: 

Hjørrings borgmester Arne Boelt beordrede torsdag morgen nedrivningen af den tidligere Vestre Skole/Musisk skole stoppet omgående. Det skete efter, at han onsdag aften modtog et tip om mulig kviksølvforurening af skolen.

Det skriver Nordjyske.dk.

- Jeg tog ned på byggepladsen torsdag morgen. Kviksølv er giftigt, så vi kan ikke løbe nogen risiko, før vi har undersøgt sagen grundigt. Og ikke mindst fundet ud af, præcist, hvilket lokale, det drejer sig om. Arbejderne tog det roligt, men sagde: havde vi bare vidst det. Så kunne vi have undersøgt bygningen, før vi gik i gang med at rive ned, siger Arne Boelt til Nordjyske.dk

Hjørring Kommunes miljøafdeling gik straks i gang med at undersøge de nærmere omstændigheder og forberede tiltag og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med en eventuel fjernelse af kviksølvet.

Læs også: To bygger Aalborgs materielgård til 83 millioner

I gang igen efter en time

Arne Andersen, Vrå, er for tiden ved at rive skolen ned for at opføre boliger på grunden.

Projektchef på byggeriet Rolf Gravesen fra Arne Andersen, oplyser, at arbejdet blev genoptaget efter en time.

- Vi har lavet en plan for nedtagningen sammen med kommunen og nedbrydningsfirmaet. Vi ved nu, at det er den søndre ende. Vi tager forsigtigt etagedækkene ned og placerer dem i en forseglet container, når vi kommer dertil. Derefter undersøger vi dem for kviksølv, siger Rolf Gravesen til Nordjyske.dk.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125