23948sdkhjf

Hvert femte job hos anlægsentreprenører er forsvundet på et år

Næsten hvert femte job hos landets anlægsentreprenører forsvandt sidste år i takt med, at der udføres langt færre store offentlige vej- og anlægsarbejder i Danmark, skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Det massive jobtab på i alt 3.700 personer fra første til fjerde kvartal 2020 svarer til et fald i arbejdsstyrken på godt 19 pct. hos anlægsentreprenørerne, som beskæftigede i alt 15.500 medarbejdere ved årets udgang, ifølge nye tal fra Danmarks Statistik.

Udviklingen vækker bekymring hos erhvervsorganisationen DI Dansk Byggeri.

- Der er ikke den jubel hos anlægsentreprenørerne, som der er inden for byggeriet – specielt inden for tømrer- og byggevirksomhed – hvor det brager op, siger Henrik Friis, chef for Dansk Infrastruktur i DI Dansk Byggeri til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Han forklarer nedturen i beskæftigelsen med, at de samlede investeringer på vejområdet er faldet drastisk med 40 pct. siden 2015, både når det gælder nyanlæg og vedligehold på de statslige og kommunale veje.

Alene på Vejdirektoratets område er investeringerne faldet med 85 pct. siden 2015, hvor de samlede vejinvesteringer var 4,6 mia. kr. I det forgangne år var beløbet nede på 700 mio. kr., påpeger Henrik Friis.

- Der er simpelt hen ikke flere projekter hos Vejdirektoratet. Og der er også sket et fald hos kommunerne, både i nyanlæg og vedligeholdelse. Derfor er de samlede investeringer faldet fra 15,2 mia. kr. til 9 mia. kr. siden 2015. Det fald afspejles i beskæftigelsen. Vejområdet bliver fuldstændig forsømt for øjeblikket, siger han.

Læs hele artiklen 
Hvert femte job hos anlægsentreprenører er forsvundet på et år
på Building Supplys søstermedie Licitationen

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094