23948sdkhjf

Som bygherre er PensionDanmark klar til at satse endnu mere på klimavenlig beton

PensionDanmarks adm. direktør Torben Möger Pedersen forventer, at brugen af klimavenlig beton vil stige. Det med god grund. Det er nemlig det, kunderne vil have.

 PensionDanmark er ikke blot en af Danmarks største private ejendomsinvestorer, men også en af de mest klimabevidste. Det har pensionsgiganten vist igen og igen de seneste år med dets utallige DNGB guld-certificerede byggeprojekter. Men udviklingen stopper ikke her. Det fortæller PensionDanmarks administrerende direktør Torben Möger Pedersen, som anser cement og beton som et af de store klima-fokusområder i byggeriet fremover. Han er selv parat til at satse så meget som muligt på brugen af klimavenlige cement- og betonprodukter
i pensionsselskabets byggeprojekter – og det med god grund.
”Hvis vi i byggeriet vil give vores bidrag til reduktionen af CO2, så bliver vi nødt til at tage fat i byggematerialerne. Den måde, som cement og beton traditionelt bliver produceret på, er meget energikrævende. Det betyder, at beton står for en betydelig del af både den danske og globale udledning,” siger han og tilføjer:
”Men det er ved at ændre sig med nye produktionsmetoder, hvilket Aalborg Portlands produkt FUTURE CEM er et eksempel på. Det er godt for klimaet, men det er også fornuftigt forretningsmæssigt. Vi kommer til at fokusere endnu mere på klimavenlig cement og beton i
vores byggerier fremadrettet.”

Klare markedstendenser
For Torben Möger Pedersen er øget brug af klimavenlig cement og beton blot en naturlig forlængelse af det fokus på bæredygtigt byggeri, som pensionsgiganten allerede er kendt for.

Torben Möger Pedersen om Køge Syd - byggefeltet SH4:
”Vi er med til at bygge en helt ny bydel i Køge syd med flere byggefelter, hvoraf SH4 er én. Området her vil omfatte ca. 500 boliger, som er en blanding af ejer og lejeboliger, samt institutioner mv. Vores ambition er, at hele bydelen skal kunne guld-bæredygtighedscertificeres. I PensionDanmark er vi i stigende grad optaget af potentialet i at udvikle hele bydele – og ikke bare de enkelte felter. Køge kyst er en af de første af slagsen - men vi har også lignende projekter i Kildedal i Ballerup og i Ørestaden og i Aarhus. Det, at vi som bygherre kan disponere over et større areal, gør, at vi kan gennemtænke, hvad der sker mellem husene. Det har værdi. Når folk skal tage stilling til, om de vil bo i Køge Syd, er det ikke kun kvaliteten i lejligheden, der er afgørende for dem. Det er også, hvad møder dem, når de går ud ad døren. Vi kan reelt øge værdien af vores investeringer ved at indtænke indretningen af hele bydelen.”
SH4 er partnerprojekt i Bæredygtig Beton initiativet

Det er i den forbindelse nærliggende at sætte spørgsmålstegn ved økonomien i at vælge af klimavenlige produkter. Da de alt andet lige bliver produceret i mindre mængder, vil de være et dyrere produkt at bruge. Men den vinkel bekymrer ikke PensionDanmarks topchef.
”Vores kunder vil rigtig gerne bo i bæredygtighedscertificerede bygninger. Det gælder i både kontorhuse og hotelbyggerier. Vi er helt overbeviste om, at den trend vil fortsætte. Hvis vi om 15 år skal genudleje lokaler, forventer vi, at det vil være væsentligt lettere, hvis der er tale om et certificeret hus - frem for f.eks. et konventionelt kontorhus,” siger han og tilføjer:
”Samme tendens gælder boliger. Når vi taler med unge familier, som står foran at købe eller leje en bolig, betyder det meget for dem, at vi kan dokumentere, at de materialer, vi har brugt, er bæredygtige. Vores høje klimakrav afspejler simpelthen de markedstendenser, vi ser.”

” Vi kommer til at fokusere endnu mere på klimavenlig cement og beton i vores byggerier fremadrettet."
Torben Möger Pedersen, adm. direktør, PensionDanmark

Udfordringer adresseres
Selvom Torben Möger Pedersen anser nye, bæredygtige cementog
betonprodukter som noget, der vil komme til at forme fremtidens byggerier, er han ikke blind for udfordringerne. Der er tale om et nyt område, hvor udviklingen først er begyndt. ”I PensionDanmark har vi besluttet, at vi vil gå så langt som muligt i de kommende mange byggerier. Byggefolk fortæller mig, at det er ikke alle typer opgaver, der egner sig til at bruge beton med FUTURECEM – f.eks. ved meget saltholdigt grundvand og kraftig forurening. Det må vi jo tage hensyn til,” siger han. Men i Torben Möger Pedersens optik er den slags udfordringer blot de samme, som man vil opleve med alle mulige andre nye materialetyper
i et byggeri. ”Vi opfatter grundlæggende de nye betontyper som første generation.
I takt med at bygherrer, entreprenører, arkitekter, ingeniører og materialeproducenter får erfaringer i arbejdet med de nye materialer, vil de alle blive bedre. Erfaringerne vil vi alle lære af,” siger han. Samarbejde og krav Torben Möger Pedersen tror, at vi vil se, at klimavenlig beton vil vinde indpas de kommende år. En nøgle til at accelerere udviklingen er tæt samarbejde med alle parter i de med enkelte byggerier. ”Vi har siden 2012 krævet, at alt, hvad Pension Danmark bygger, skal kunne bæredygtighedscertificeres. Erfaringerne har vist, at det kan lade sig gøre. Sidste år valgte vi endda at sætte barren op. Hvor vi fra 2017 har haft guld-certificering som generelt krav til alle vores byggerier, har vi i udviklingen af vores fremtidige byområder ambitioner om platin-certificering,” siger han og tilføjer ”Der er ikke noget nyt i, at vi stiller krav. Vi har allerede et bæredygtighedsprogram, som vi stikker i hånden på arkitekter, ingeniører og entreprenører. På den måde ved de præcis, hvad vi forventer af dem. sammen skal vi finde ud af, hvordan vi kan bruge nye cement- og betontyper til at mindske klimapåvirkningen.”

OM PENSION DANMARK
PensionDanmark har 770.000 medlemmer beskæftiget på 22.700 private og offentlige virksomheder.
Pensionsselskabet er en af landets største og har en regnskabsmæssig balancesum på omtrent 312 milliarder kroner.
PensionDanmark er en af landets største private ejendomsinvestorer og er tillige kendt for sine klimavenlige investeringer i både ejendomme og infrastruktur.
Kilde: PensionDanmark

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.251