23948sdkhjf

Faglige skulderklap og et brag af en fest: Se hvem der vandt Building Awards

Til lyden af jazz dannede Nordeuropas største lufthavnskonferencecenter, The Hangar, i aftes rammen om Building Awards 2022, hvor byggebranchen ved en prisfest fejrede otte af årets største rollemodeller

I alt 29 finalister dystede om de otte prestigefyldte priser, da Mester Tidendes søsterblad, Licitationen - Byggeriets Dagblad,  torsdag aften for femte gang afviklede Building Awards i samarbejde med JCN Bolig, Boligfonden Kuben, Bygherreforeningen, Lean Construction DK og Uddannelsesforbundet.

Efter to års coronapause kunne man tydeligt fornemme de omtrent 250 festklædte gæsters glæde ved endelig at kunne samles og fejre byggeriets rollemodeller.

Adm. direktør for Nordiske Medier, Jesper Hansen udtrykte da også sin glæde over, at det igen var muligt at holde Building Awards sådan som det er tiltænkt: at mødes til fest, fejring og networking.

- Det er femte gang, vi hos Nordiske Medier og Licitationen - Byggeriets Dagblad sammen med vores samarbejdspartnere afholder Building Awards, og de to seneste år har vi desværre måttet aflyse pga corona. Derfor er det med en helt særlig stolthed og glæde, at vi endelig igen har haft mulighed for at invitere hele branchen til at mødes fysisk for at fejre fyrtårnene i byggebranchen, sagde Jesper Hansen.

Tid til hyldest

Samarbejdspartner adm. direktør Flemming Rasmussen, JCN Bolig, supplerede med at understrege væsentligheden i at fejre fælles succeser i byggeriet.

- Det er vigtigt, at hele branchen støtter op om det gode byggeri, og at vi tager os tid til at hylde dem, der gør en særlig indsats. Det er vi glade for at være en del af, sagde Flemming Rasmussen.

Fra Boligfonden Kubens side lagde næstformand Henrik Mielke vægt på, at byggeriet er en branche, hvor samarbejde er altafgørende for succes.

Stort ansvar

- Det er vigtigt, at byggeriet på en aften som i aften hylder samarbejdet, og at vi viser os frem på en positiv måde. I aften fejrer vi succeserne, men vi viser også, at byggeriet tager et stort ansvar på miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer til glæde for det danske samfund, lød det fra Henrik Mielke, som også er koncerndirektør for MT Højgaard Holding.

Læs også: Derfor skal du måle dig op i mod de bedste

Kåringen og festen blev holdt på The Hangar i København, og konferencier for aftenen var forfatter og livsstilsekspert Julia Lahme. Gæsterne blev budt velkommen af musik fra Pop-duo, og under festlighederne senere på aftenen var det Jazzkollektivet, der var med til at skabe det helt rigtige lydtapet på en aften, hvor 21 finalister og otte prisvindere blev mindet om, at de gør en forskel i byggebranchen.

Her er vinderne

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125