23948sdkhjf

Stor nordjysk entreprenør har sagt farvel til 25 - ser øget aktivitet efter nytår

En af Nordjyllands største entreprenørvirksomheder, Arne Andersen Vrå, har set sig nødsaget til at sige farvel til 25 medarbejdere de seneste otte måneder – heraf de 13 de seneste tre måneder.

Firmaet har nu 92 medarbejdere, skriver Nordjyske.dk.

Forklaringen skal ifølge direktør Erik Pedersen findes i en voldsom opbremsning i nybyggeri, hvor særligt renten spiller ind:

– Det er uventet, at renten er steget så kraftigt. Renten er afgørende for, om investorerne har en forretning ud af at bygge nyt - især hvis man kigger på boliger, siger Erik Pedersen til Nordjyske.

Arne Andersen Vrå-direktøren ser dog tegn på snarlig bedring:

– Andet halvår af 2022 har været dalende. Men heldigvis kan vi se på ordrebeholdningen, at der kommer mere gang i aktiviteten på den anden side af nytår. Det er blandt andet nogle af de ting, der er blevet udskudt, siger han.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111