Lydgulvet er en komplet gulvkonstruktion, der på en gang løser flere problemer som f.eks. skæve undergulve, dårlig trinkomfort og for meget luft- og trinlydsstøj.

Lydgulvet er med sin lave vægt og indbygningshøjde samt udlægningstid et unikt og attraktivt koncept, som anvendes i en lang række projekter med stor succes – f.eks. i forbindelse med renovering af ældre ejendomme, hvor tørrelofter er blevet inddraget til bolig, og hvor lydisolering ikke oprindeligt har været tænkt ind i byggeriet.

Tekniske specifikationer
Lydgulvet bliver til ud fra flere forudsætninger og forhold. Der samarbejdes tæt med projektets rådgiver eller ingeniør. Inden opstart afdækkes behov og krav til funktion. Der kan være særlige krav, der skal tilgodeses ud over de lydtekniske.

Når vi udvikler et lydgulv, er der ikke blot fokus på selve lyden, men ligeledes tænkes brandklasser, trykstyrke og belægningstyper ind for at opnå den bedste samlede løsning for det pågældende projekt. Endelig vurderes forholdene på stedet, hvor lydgulvet skal udføres.

For hvert projekt udarbejdes herefter en individuel og tilpasset konstruktionstegning, der bliver til ud fra følgende:

Hvilken eksisterende belægningstype kan opgaven udføres på?
Et lydgulv kan i princippet monteres på et hvilket som helst underlag. Der stilles altså ikke krav om at ”strippe” eksisterende gulvbelægning så som linoleum, klinker eller trægulv. Dette tilgodeser både miljø og byggetid.

Nedhængte lofter
Nedhængte lofter i den underlæggende etage er med til at reducere den samlede transmission af trinlyd og er derfor en vigtig faktor i forhold til at udarbejde den rigtige løsning. Nedhængte lofter kan reducere trin- og luftlyd med op til 5 dB afhængigt af kvaliteten.

Stigende krav til brandklasser for isolering
Der er øget fokus på, hvilke dele der bygges ind i renoveringer og nybyg, og hvor brandhæmmende de skal være. Arbejdes der eksempelvis efter AAA-krav, 2020 standarder eller BR10 (Bygningsreglementet)? Den øvrige konstruktion og kravene til brandhæmning kan udover kravene til lyddæmpning være bestemmende for, om der vælges trinlydsbat af mineraluld, som har brandhæmmende egenskaber, frem for en trinlydsdug. 

Hvad består eksisterende etageadskillelse eller dæk af?
Er der tale om et træbjælkelag, som i ældre etagebyggerier, eller et betondæk, som hyppigst benyttes ved etageadskillelser af nyere dato? Bjælkelaget eller dækket bestemmer i mange tilfælde typen af isolering. Ved træbjælkelag indbygges typisk en bat af mineraluld, som f.eks. Isover eller Rockwool. Ved betondæk indbygges oftest en bat af polystyren, som eksempelvis Sundolitt.

Hvilken tykkelse har det eksisterende dæk?
Det eksisterende dæks tykkelse kan være bestemmende for, om der vælges en trinlydsdug eller trinlydsplade. Et betondæk på 320 mm dæmper eksempelvis lyden markant bedre end et dæk på 180 mm, og en trinlydsdug kan i nogle tilfælde være  tilstrækkeligt til at imødekomme gældende krav for trinlydsniveau.

Hvilke krav er der til trykstyrker for den samlede konstruktion?
Der findes vejledende standarder for trykstyrker afhængig af byggeriets karakter. I henhold til Bygningselementet, BR10, er trykstyrkekravet for bolig og kontorer med moderat belastning 2.5kN/m2. Trykstyrkekravet for hospitaler, institutioner, let erhverv mm. er 4kN/m2. Herudover er der stigende krav til erhverv med høj belastning. Trykstyrkekravene er medbestemmende for valg af isolering.

Hvilken type belægning skal der monteres på det færdige lydgulv?
Forskellige belægningstyper stiller forskellige krav til overflade- og aftræksstyrke på klaplaget. Derfor er det vigtigt, at der vælges en flydemørtel, der styrkemæssigt imødekommer belægningstypen.