Klimaskærm – nøglen til robuste og energieffektive byggerier
Klimaskærmen er den afgørende faktor, som påvirker bygningernes energieffektivitet, levetid, driftsomkostninger – og medvirker til indeklimaet gennem hele bygningens levetid.
Hos Skou Gruppen oplever vi samtidig, at kravene til klimaskærmens ydeevne bliver stadigt skærpet. Det gælder både i forhold til bygningsreglementet, dokumentationskrav og bygherrers stigende fokus på bæredygtighed, driftsøkonomi og robusthed i løsningerne.
Klimaskærmen er meget mere end facaden
Klimaskærmen omfatter alle bygningsdele, der adskiller indeklimaet fra udefrakommende påvirkninger. Det gælder blandt andet:
• Facader og ydervægge
• Tagkonstruktioner
• Vinduer og døre
• Terrændæk og overgange mod fundament
• Samlinger og gennembrydninger i konstruktionerne
Selvom de enkelte bygningsdele kan være velprojekterede, er det ofte overgangene mellem fag og konstruktioner, der er afgørende for klimaskærmens samlede performance. Lufttæthed, fugtsikring og korrekt isolering afhænger i høj grad af omhyggelig projektering, præcis udførelse, tydelige detaljer og klar ansvarsfordeling mellem de involverede faggrupper.
Modernisering og forbedring af klimaskærmen
Skou Gruppen har gennem de seneste mere end 25 år bygget om, bygget ud og bygget til for boligforeninger, offentlige kunder og private ejendomsselskaber i Hovedstadsområdet. Virksomheden gennemfører også projekter i både total- og hovedentreprise, hvor opgaven er at modernisere ældre byggerier og herunder forbedre klimaskærmen betydeligt. Det gælder fx:
Islevtoften II i Rødovre, som er en total energirenovering af 226 boliger, herunder omfattende efterisolering og tætning af konstruktioner.
Bistruplund i Birkerød, som er en gennemgribende renovering af 12 boligblokke med fokus på nye tage og facadeoptimering.
Tartuhus på Frederiksberg, hvor samtlige vinduer, døre og facadepartier i 70'er-højhus blev udskiftet, samtidig med at isoleringen blev forbedret.
Birke-/Bøgeskoven i Glostrup, som er en omfattende facadeisolering, modernisering af klimaskærm og badeværelsesrenovering i en almen boligforening med 248 lejemål.
Ryesgade 84 på Østerbro, Som er energioptimering med fokus på efterisolering af tre store gavle og vinduesudskiftning.
Klokkergården i København, som er udskiftning af vinduer, altandøre og gadedøre samt facaderenovering af murværk.
Stejlepladsen II i Humlebæk, som er renovering af 123 rækkehuse med fokus på tæthed og energioptimering af de eksisterende rammer.