23948sdkhjf

Konference - Boligbyggeri og boligmarkedet på Amager

Undervisningsregion
Danmark > Hovedstaden > Københavns Kommune
Periode(r)
30. april 2019

30. april 2019

Fra at have været et underkendt område, boomer Amager i disse år som attraktivt bosætningsområde og udviklingsområde med store byggeprojekter. På de 96,29 kvm bor der 199.789 mennesker, hvilket gør den til Danmarks tættest befolkede ø.

Der er generel fremgang i byggebranchen, men det er især boligbyggeriet, der driver markedet. Der vil blive sat byggerier i gang for 95 milliarder kr. i 2018, hvilket svarer til 29.000 boliger på landsplan og en vækst på 19 procent siden året før, ifølge Byggefakta. Det bliver det 5. år i træk med et stigende antal nybyggede boliger. Det er især i København, at behovet er størst. Hovedstaden oplever en eksplosiv vækst i befolkning og dermed også i boligbehovet, men store dele af København er allerede næsten fuldt udbygget, og derfor ses en eksplosiv vækst i boligbyggeri i de nye boligudviklingsområder, heriblandt områder på Amager. Amager oplever et sandt byggeboom af nye lejligheder særligt ved vestkysten og i Ørestaden, og med de to metrolinjer, der hurtigt forbinder øen med resten af København, er det blevet attraktivt at bosætte sig på Amager.

Ørestad er et moderne og attraktivt byområde med en central beliggenhed, og den er med til at styrke Københavns position som national og international hub. Ørestad består af 3,1 millioner kvm byggeri, herunder boliger, kontorer, butikker, hoteller og offentligt byggeri. I dag bor der 11.500 mennesker i Ørestad, et tal der forventes at stige til ca. 20.000 i 2025. Ørestad har plads til 20.000-25.000 indbyggere og 60.000-80.000 arbejdspladser.

På Amagers vestkyst planlægges blandt andet 335 nye boliger på en 29.000 kvm stor grund på Strandlodsvej nær Amager Strand. Projektet er til 430 millioner kr. Derudover opføres 186 boliger i projektet "Strandhaverne" til 310 millioner kr. mellem Kløvermarken og Amager Strandpark.
På Bryggens Bastion overfor Københavns Universitet Amager på Njalsgade bygges en ny bydel med 8 karréer og 2 tårne for 5 milliarder kr.

Selv om priserne på ejerlejligheder i andre dele af København viser en tendens til stagnation, ligger priserne ifølge Boliga nu højere end nogensiden på Amager.

Undervisningsadresse

DOCKEN
Færgehavnsvej 35
2150 Nordhavn

Send til en kollega

0.283