23948sdkhjf

BSim Indeklimasimulering, Grundkursus

I alt DKK 8.000 ekskl. moms
Undervisningsregion
Danmark > Hovedstaden > Glostrup Kommune
Periode(r)
24. september 2019

25. september 2019

BSim – et uundværligt simuleringsprogram i verdensklasse
Ifølge vejledningen til Bygningsreglementet må det termiske indeklima i institutioner og kontorer ikke overskride 26°C hhv. 27°C, bortset fra nogle få timer pr år. Det termiske indeklima skal dokumenteres jf. DS474 for nye institutioner og kontorer samt i forbindelse med omfattende renovering, og dokumentationen kan ske via en simulering af forholdene i de kritiske rum på grundlag af Design Reference Year, DRY 2001-2010. Simuleringsprogrammet BSim er det oplagte valg til at udføre de krævede indeklimasimuleringer.

Siden frigivelsen af programpakken BSim er der sket væsentlige forbedringer og udvidelser af pakken, Blandt udvidelser er bl.a.:

Nyudviklet fugtmodel
Model til simulering af gulvvarme
Forbedret model til beregning af rudetemperatur
Forbedret model til simulering af solafskærmning
Ny model for naturlig ventilation (og infiltration)
CO2-styring samt beregning af PAQ (perceived air quality)
Direkte adgang til mere end 2100 sæt klimadata fordelt over hele verden fra Internettet

Indhold:
Kurset giver en grundig gennemgang af hele den nyudviklede programpakke BSim, herunder modul til rumlig opbygning af bygningsmodeller (SimView), et analyseværktøj til vurdering af solindfald og skygger (XSun) samt rutiner til beregning af dagslys (SimLight). Bag modellerne ligger en database der indeholder nødvendige data for byggematerialer og bygningskomponenter.

BSim pakken rummer også en række applikationer og links som kan aktiveres fra programmet. SimDxf er et program til opbygning af bygningsmodeller på baggrund af 2D CAD-tegninger. Modeller til Be18 programmet kan opbygges i SimView og gemmes via et link i programmet.

Målsætning:
Deltagerne vil lære at beherske brugen af alle programmodulerne i BSim og blive i stand til at opbygge bygningsmodeller, gennemføre termiske simuleringer med tsbi5 samt analyser af solindstråling og skyggeforhold i bygninger.

Målgruppe:
Projekterende ingeniører og arkitekter, teknikere i bedriftssundhedstjenester, undervisere samt energi- og miljøansvarlige i offentlige forvaltninger. Kurset henvender sig primært til personer, der har et grundlæggende kendskab til bygningsfysik og bygningsinstallationer og som ønsker en indføring i den nye programpakke.

Kursusform:
Foredrag, demonstrationer, aktiv anvendelse af pc’er, gruppearbejde, løsning af opgaver samt diskussion.

Vi afholder også et avanceret kursus i Glostrup den 26.september  https://danvak.dk/produkt/bsim-indeklimasimulering-avanceret-3/

Undervisningsadresse

Kurset afholdes hos Danvak på Paul Bergsøes Vej 6, Glostrup, den 24. – 25. september 2019



Kontaktinformation
Danvak ApS
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Danmark

Tina Michelsen
Telefon: +45 36369060


Se hjemmeside
Se flere kurser
Se hele profilen

Send til en kollega

0.181