23948sdkhjf

Psykoakustik, tinnitus og hyperakusis

Sælges
Stand
Ny
Undervisningsregion
Danmark
Periode(r)
Løbende optagelse

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset er tilrettelagt for audiologiassistenter og andre med uddannelse i audiologi.
Fagpersoner med en uddannelse enten som audiologiassistent eller en bacheloruddannelse i audiologi/audiologopædi eller kandidatuddannelse i audiologi/audiologopædi.

 

Hvad opnår du på kurset?

Kurset formidler den nyeste viden og forskning om psykoakustik, tinnitus og hyperakusis. Tinnitus og hyperakusis er symptomer, der plager mange mennesker. For mange er sygdommen og generne så væsentlige, at deres livskvalitet er betydeligt nedsat. Kurset giver en mere dybdegående forståelse for og viden om psykoakustik, tinnitus og hyperakusis. Du får viden om, hvordan man i dag diagnosticerer og håndterer problemstillingerne, så du bliver i stand til at hjælpe patienterne på et mere kvalificeret niveau med din opdaterede viden og kompetencer.

Læs mere om kurset

 

Hvordan?

Kurset afvikles over i alt 10 gange. Der er forberedende litteratur og materiale til hver undervisergang. Pensum er på et ikke kompliceret engelsk. Du kan gratis downloade litteraturen fra SDU´s bibliotek.
Ved den første undervisningsgang, der er med fysisk tilstedeværelse på SDU, får du lejlighed til at møde et par af underviserne på kurset samt dine medkursister. Du introduceres til undervisningen og får hjælp til at downloade det program, der skal anvendes ved onlineundervisning i den øvrige del af kurset. Du får assistance til at håndtere download af undervisningsmateriale. Og du deltager i de første faglige lektioner om psykoakustik.

Kurset oprettes, hvis der er minimum 20 deltagere tilmeldte. Pladserne på kurset er begrænsede. Man optages efter ”Først til mølle” princippet.

 

Datoer:

Første kursusdag SDU Odense er Lørdag d. 21. august 2021 kl. 11.00 - 15.00
Efter den 30. juli 2021 er tilmelding bindende.

Varighed:

10 dage Efteråret 2021
(21.8 SDU Odense tilstedeværelse; 26. august online; 2. september online; 9.september online; 16. september online; 5. oktober online; 7. oktober online; 14. oktober online; 28. oktober online; I uge 47 en afsluttende prøve, online.)

Pris:

8925 kr.
(Teknisk Landsforbund (TL) giver et tilskud på 1500 kr. for medlemmer, hvis du tillader verificering af dit medlemskab med TL)..

Sted:

Introduktionsdag på SDU Odense 21.8.2021. Den øvrige del af kurset afvikles online.

Adgangskrav:

Bestået uddannelse som audiologiassistent fra Syddansk Erhvervsskole eller bachelor i audiologi /audiologopædi eller kandidat i audiologi /audiologopædi fra Syddansk Universitet eller Københavns Universitet.

Tilmelding:

Tilmeld dig på 

https://www.conferencemanager.dk/audioass/signup

.

Spørgsmål:

Hvis du har spørgsmål vedrørende kursusforløbet, så kontakt  

Helle Jung Andersen

 eller 

Christian Brandt

.



Send til en kollega

0.157