Kursus i brandtekniske krav og løsninger til træbyggeri
Fokus for dette kursus er praktiske løsninger og udformning af brandsikre bygningsdetaljer. Mød blandt andre Brian Vestergård Jensen, markedschef i DBI, Anders Bach Vestergaard, der er brandteknisk ekspert hos Rambøll og Jacob Ettrup Petersen, der er kompetencechef for trækonstruktioner hos Artelia. To sidstnævnte er forfattere på kapitlet om brand i vores kommende bog TRÆ80 Træbyggeri med CLT.
Vi gennemgår praktiske eksempler på brug af TRÆ 78 Træbyggeri i brandklasse 1 og 2, der imødekommer de præ-accepterede løsninger. Vi viser også eksempler på, hvordan det europæiske og det danske klassifikationssystem kan bruges og eventuelt kombineres, rollefordelingen mellem aktører, krav til dokumentation og eksempler på hvordan brandkrav kan løses og udføres i praksis. Kurset vil desuden forholde sig til det stigende behov for at bruge flere biogene materialer.
Kurset afholdes den 30. oktober i København og den 31. oktober i Horsens.
Målgruppe
Kurset henvender sig til både projekterende og udførende.